
Del på Facebook
JOURNALISTER
Anders Lind Jørgensen
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Israel rasler med sablen mod Iran og USA og Storbritannien følger situationen med landets atomprogram.
Skulle det vise sig, at Iran udvikler atomvåben, så er Israel klar til at gennemføre et angreb.
Men det bliver uden dansk deltagelse. Det slår udenrigsminister Villy Søvndal fast over for Berlingske.
"Jeg vil så kraftigt, jeg er i stand til, advare mod at bombe Iran. Det vil være et ekstremt farligt eventyr, og Danmark deltager under ingen omstændigheder," siger han.
Og den klare udmelding fra regeringen kommer i kølvandet på, at FNs atomenergiagentur (IAEA) nu for første gang har bekræftet mistanken om, at iranerne er ved at udvikle atomvåben. ¨
Venstre vil dog ikke afvise et angreb.
"Vi skal ikke udelukke noget som helst. Vi kan ikke tillade, at Iran får det ultimative våben," siger Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, der bakkes op af Dansk Folkepartis ordfører, Søren Espersen.
Foto: Se Mary følge Thornings åbningstale
Omvendt truer den iranske ambassade med gengældelser, hvis Iran angribes militært:
"Enhver dum handling vendt mod Irans islamiske republik vil blive mødt af et effektivt, knusende svar," hedder det i en erklæring fra ambassaden til Berlingske.
Kilde: Berlingske
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.