Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
FOKUS: LYSSKY VILLABYGGERIER

Villaejere: Derfor betaler vi sort

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Formanden for Parcelhusejernes Landsforening foreslår et nyt skattefradrag, for at få bugt med den store mængde fusk blandt boligejere.

5. april 2011 kl. 11:30 Niels Krogh Søndergaard
Parcelhusejernes Landsforening vil fjerne, hvad de mener er roden til sort arbejde og fusk - moms og høje priser på arbejde.
Parcelhusejernes Landsforening vil fjerne, hvad de mener er roden til sort arbejde og fusk - moms og høje priser på arbejde. Foto: Colourbox / Genrefoto
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Niels Krogh Søndergaard

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Hvis boligejere fik et årligt fradrag for forbedringer på deres bolig, ville det ikke være så fristende for dem at bestille sort arbejde og lave sirlige aftalekonstruktioner med håndværksfirmaer.

Det foreslår formanden for Parcelhusejerne Landsforening Allan Malskær:

"Håndværkere er ganske enkelt for dyre. Det er de, fordi skatten og momsen er for høj her i landet."

Læs også: Fradrag til hushjælp skaber mere sort arbejde

Både Arbejdstilsynet og flere parter fra byggeribranchen anklager villa- og parcelhusejere for at være den største kilde til fusk og sort arbejde.

Allan Malskær vedkender, at husejerne er blandt dem, som oftest tages med bukserne nede.

Dog tror han, de alvorligste lovbrud foregår på de store byggeopgaver:

"Fordi 1.000 husejere laver en registrerings- eller skattefejl, når de bygger carport, betyder det ikke, at de er mere kriminellle end de store byggerikunder, som laver millionprojekter, som der er længere imellem," forklarer Allan Malskær.

Læs også: Villaejere er byggeriets storsvindlere

Formanden mener, at man kunne få bugt med det sorte arbejde og meget af arbejdsløsheden hos håndværkerne, hvis der kom et skattefradrag for husejere, hvor de kunne få eksempelvis 25 procent fradrag på håndværkeropgaver.

"Det er den slags ting, der skal til, hvis håndværkernes kunder og håndværkerne skal ændre adfærd," siger Allan Malskær.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
05.04-2011 | 12:16 af Thomas Egeskjold
Jeg er sikker på at indførslen af en obligatorisk spjældtur, også vil få boligejerne til at ændre adfærd.
 
 
05.04-2011 | 12:28 af Peder Bæk
Det er jo tit de rigeste som får lavet sort arbejde!
 
 
05.04-2011 | 12:50 af Erling Jensen
Så må vi jo indføre standretter for boligejerne, længere er den ikke. No mercy
 
05.04-2011 | 12:54 af Jan Kauffmann
De har jo fået over 40 milliarder i skattelettelser fra VKOSDFR, kunne de ikke bruges til deres forvedringer af deres private bolig. Skal de private boligejere nu også have yderligere penge, i form af ekstra fradrag.
Skal alle der ikke ejer deres egen bolig, virkelig være med til at forgylde dem der ejer deres egen bolig.

Og så er det da dumt, at dem der får lavet mest sort arbejde, siger således; giv os ekstra fradrag, så snyder vi ikke. Er det boligelitens form på afpresning.
 
 
06.04-2011 | 02:35 af L. Andersen
Du har ret,. Nej, det skal I ikke. Afskaf gerne alle fradrag og indfør en bruttoskat på indkomst og intjening. Giv alle forbrugere bedre retstilstand og indfør omvendt bevisbyrde ved reklamationer.
 
05.04-2011 | 12:56 af Jan Kauffmann
Den omvendte Robin Hood. Tag fra de svageste og omfordel det til dem der har råd.
 
 
05.04-2011 | 23:12 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
05.04-2011 | 12:58 af Jan Kauffmann
Er boligejere og akademikere ikke snart blevet tilgodeset rigeligt, på bekostning af lejere og ufaglærte, syge og arbejdsløse.
 
 
05.04-2011 | 13:15 af Jan Kauffmann
Hvem er det lige, der egentlig får gavn af et sådan ekstra fradrag for boligejere.
Det er ikke den nedre indkomst gruppe, der har en lille ejerbolig, for denne er typisk en gør-det-selv. De har med eller uden fradrag ikke råd til at hyre professionelle til renovering eller modernisering eller forbedring.
Dem et sådan tåbeligt forslag vil gavne, er dem der har råd i forvejen, dem der har nydt godt af skattelettelser på indkomst tillige med de 40 milliarder i skattelettelser på boligen.

Det er så heller ikke en samfundsopgave, at spytte i kassen hos dem der har råd via deres bolig.
Den med arbejdspladser for håndværkere dur ikke som undskyldning, det svare til at tisse i bukserne, det varmer kun kort tid.

Boligejere har i forvejen fradrag der i værdi, langt overstigere deres ejendomsskatter. Køber man en bolig, ved man, at der er vedligeholdelse på en sådan, det kan vel ikke være en overraskelse man skal kompenseres for. I sidste ende gør en sådan boligpolitik kun en ting, den skaber yderligere klasseskel mellem ejere og lejere. Ejere vil blive rigere via statskassen og lejere fattigere da lejerene jo medfinansierer ejerne.
 
 
05.04-2011 | 14:47 af Finn M
Sort ja.
Jeg sad og lavede et lille regnstykke, hvorefter jeg blev lidt overrasket over at folk ikke rigtigt forstår det sorte arbejde. Jeg mener vi alle har en psykologisk grænse hvor meget vi vil betale i skat.
Hvis man laver et simpelt eksempel hvor en husejer skal bruge en håndværker i en time.
Husejeren skal ca. arbejde tre timer, herefter beregnet med 200,- i timen. = 600,-
Vi beregner håndværkeren til at arbejde en time for 330,- incl moms.
Moms og skat indholdt levner 148,50 til håndværkeren.
Når hand handler for beløbet fratrækkes igen 20%. Reelt handels beløb 118,80 som forretningen også skal betale skat af.
Boligejeren skal tjene 600,- for at håndværkeren kan handle for 148,50 incl moms.
Jeg tror ikke det er nok at skyde på boligejerne i den sammenhæng.
 
 
05.04-2011 | 15:13 af L. Andersen
Måske afmatningen i byggebranchen har fået svendene til at justere timelønnen ned, når der arbejdes i egen regning uden moms, skat osv., men ellers er/var det oftest kun momsen der kan/ kunne spares idet svendene ofte forlangte samme timepris som mester selvom de jo langt fra er lige så effektive efter først at have lagt 8 timer på mesters byggeplads, et par timers daglig transport osv. førend måneskinsarbejdet kan påbegyndes.

Den allerstørste fordel synes imidlertid at være at man som bygherre stilles i et langt bedre retsforhold til den udførende håndværker end lovgivningen på området.

Sort arbejde betales når det er udført og i en på alle måder tilfredsstillende håndværksmæssig udførelse. Er det ikke det, så er der ingen penge og håndværkerne har ikke samme medvind som ved domstolene.

Ved domstolene giver 2 hovedregler altid håndværkeren medhold. Den ene: Ubestridt at arbejdet er udført. Den anden: Arbejdet er ikke ubilligt udført. De to forhold afgøres imidlertid ikke af domstolen, men af syns- og skønsmændene som bliver udmeldt til domstolene af byggebranchens ankenævn. Syns- og skønsmændene er således ikke til for parterne, men som faglig vejleder for domstolen.

Syns- og skønsmænd indstilles til hvervet af aktørerne i byggebranchen, hvor de oftest vil have deres eget daglige udkomme indenfor det område en tvist måtte vedrøre. De er således ikke nødvendigvis u-vildige og har ingen interesse i at ændre på gældende praksis medmindre det kan forbedre retstilstanden for byggebranchen professionelle aktører.

Dertil kommer at en syns- og skønsmand – modsat manges opfattelse – ikke foretager sig noget som helst af egen drift. Han skal alene forholde sig til de spørgsmål som er stillet ham i syns- og skønstemaet. Det er klageren som rekvirerer syn- og skøn og det er klageren som formulerer syns- og skønstemaet. Det er således lægfolk inklusive klagerens juridiske rådgiver (som i byggeteknisk sammenhæng er at betragte som lægmand), der skal formulere spørgsmål til en fagmand. I alle andre sammenhænge er vi vist meget bevidste om at mulighederne for at tale forbi hinanden og at vi slet ikke får besvaret det essentielle i spørgsmålet alene fordi spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt teknisk formuleret til at kunne få syns- og skønsmanden til at forholde sig til kardinalpunktet i en tvist.

Forbrugeren som bygherre er ikke anderledes eller bedre stillet i retsforholdet end en professionel
Bygherre er stillet i lovgivningen. Byggebranchen har absolut ingen forbrugerbeskyttelse. Branchen har ingen interesse i det. Det er ofte engangskunder hvorfor så gøre en dyd ud af det, når der sjældent sælges mere end et hus, et nyt tag, et sæt nye vinduer, en ombygning osv. til hver kunde.

Er bygherren forbruger må bygherren altså gøre sig det meget klart at det alene er bygherren der har en bevisbyrde at løfte iht. lovgivningen. Den udførende håndværker kan og må nedlægge påstande og fremsætte krav som det nu måtte tjene egne interesser bedst muligt og sjældent vil det blive tillagt nogen skadelig virkning ved bedømmelsen af håndværkerens påstande/krav at sidde klagerens provokationer/opfordringer til fremlæggelse af dokumentation overhørig.

Der er altså meget væsentlige grunde til at selv professionelle bygherrer tillader håndværkerne meget vide rammer førend tvister indbringes for domstolene. Modsat forbrugeren kan den professionelle bygherre dog forsøge at tjene ind på gyngerne hvad der måtte blive tabt på karrusellerne. Det vil sige at tabene væltes over på de priser som forbrugerne betaler for udførelse af håndværker arbejder. Tabene bliver en del af de faste omkostninger for håndværkerne, hvorved der spares på store honorarer til advokatbistand.

Forbrugeren, som bygherre, kan så vælge at beskæftige en armé af rådgivere både før, under og efter byggeriet i forsøget på at imødegå fejl, mangler og tab på arbejde udført af håndværkere, men i den sidste ende er de ikke stillet bedre for har de nævnte rådgivere begået arbejde med fejl og mangler som medfører tab for bygherren så er bygherren tilbage ved start med håndværkeren. Til imødegåelse heraf kan bygherren så hyre endnu en armé af rådgivere til at kontrollere rådgiverne som kontrollerer håndværkerne. Det er en no win situation for forbrugeren som bygherre og det er her de virkeligt store omkostninger ligger. Hvis de sparer på rådgivningen så må de betale prisen herfor til håndværkerne, som vil have lovgivningen på sin side, når en tvist skal afgøres ved domstolene.

Advokatsamfundet har heller ingen interesse i at påvirke lovgivningen på byggeområdet da de herskende tilstande skæpper ganske godt i pengekassen hos dem selv.

Politikerne er tilsyneladende ligeglade trods mediernes utallige forbrugerprogrammer til belysning af hvad borgerne bliver udsat for af håndværkere.

Da alle er ligeglade med forbrugeren, så må forbrugeren jo tage sagen i egen hånd og skabe et univers, hvor forbrugeren og håndværkeren er mere lige stillet over for hinanden. Håndværkerne medvirker gerne. Muligheden for at tjene mange sorte penge er en af de væsentligste årsager til at unge mennesker vælger en håndværker uddannelse.

Hvis politikerne vil have afskaffet sort arbejde, så er den bedste vej at rette op på det skæve retsforhold imellem forbrugeren og håndværkeren. Er der reklamationer over udført arbejde, så er det den professionelle aktør som har en bevisbyrde at løfte og ikke forbrugeren som lægmand. Dvs. omvendt bevisbyrde. Et emne som der blev arbejdet med i et af regeringen nedsat forum og som var forbrugerrådets ønske ved forhandling af revisionen af standardaftalen mellem håndværkere og forbrugere. Ikke usædvanligt men til stor ærgrelse for forbrugerrådet, så var det Dansk Byggeri og deres indflydelse på politikkerne som igen gik forud for forbrugernes interesser.

I en verdensøkonomi drevet af forbrug og nogen steder hvor forbrug udgør ¾ af økonomien og mindst 50 % i den danske økonomi er det utroligt at forbrugernes indflydelse er så ringe. I stedet for konkret lovgivning med omvendt bevisbyrde må forbrugerne endnu i dag nøjes med det surrogat som erhvervslivet i en anden tid med forbrugernes andel i økonomien på et langt lavere niveau fik politikerne overtalt. Branche ankenævn er ikke godt nok længere. Slet ikke i en tid hvor flere og flere sidder selv enstemmige afgørelser i ankenævnene overhørig og sagerne ender ved domstolene hor forbrugeren er endnu ringere stillet som klager med en bevisbyrde at løfte i forhold til lovgivningen.

Her er et krav at stille til sin politiker, sit parti ved det kommende valg. Alle vælgere er forbrugere. Så uanset foretrukken partifarve, så vil ændringen af lovgivningen på området være til fordel for flere end den vil være til ulempe. Ulempen for de få vil på sigt kunne opvejes af mere omsætning fra det arbejde som ellers bliver udført sort. Mere omsætning fra de brodne kar alle brancher har og som de hæderlige aktører officielt også gerne vil af med.
 
05.04-2011 | 17:22 af Finn M
Der er en ting der ikke tages stilling til. Prisen, Prisen.
Vi har på grund af krisen og dens lige, nået et niveau omkring pris, at laveste fællesnævner vinder. Jeg mener hele denne smøre omkring forbrugerindflydelse kontra jura er helt skudt forbi. Billigst er bedst uanset hvad det koster.
 
 
06.04-2011 | 02:31 af L. Andersen
Det har du da lov at mene.
Har du prøvet at stævne en håndværker for fejl og mangler og kørt en retssag?
 
05.04-2011 | 18:40 af Tove Bonde
Hvad er det for vrøvl i skriver-Vi er mange der kan have svært ved at vedlige holde sit hus. På grund af de store timelønninger.jeg selv er på efterløn . og har bestemt svært ved at betale håndværkere der skal have en timeløn på 600 kr og siden momsen.. Så for os ville det hjælpe hvis vi kunne trække det fra i skat. så vi kan holde huset vedlige. Ellers bliver vi også fristet til at finde billig hjælp. Surt men sandt.
 
17.04-2011 | 01:30 af Majbritt Nielsen
Så sælg det hus. Det vil du ikke være den første efterlønner der må gøre. Jeg har ikke ondt af jer. Som en anden skriver. Vedligeholdelsen burde ikke komme bag på jer.
Gør den det, så må i lige som os andre der bruger for meget, betale eller sætte tæring efter næring. Hvor svært er det lige at forstå? Jeg har da også udgifter. Men jeg sørger for de kan betales af min løn, som ikke er verdens højeste. Jeg ved med mig selv, at der kun en der skal betale mit gilde hvis jeg køber hus. Og derfor vælger jg at leje. Jeg har ikke plads til at skifte en vandvarmer, udhænget eller hvad der nu sker med et hus.
Jeg vil da også gerne have mulighed for at trække ting fra. Men den går ikke. Og har du sagt A, må du selv btale for B.
Hvor svært er det at forstå.? Der er jo ikke nogen der satte et våben for panden da du skulle skrive under på slutsedelen. Eller var der?
 
 
05.04-2011 | 19:34 af Kenneth Jakobsen
Det har intet med mit ejerskab over et hus at gøre. Jeg ville til enhver til købe det sort jeg kan. Da alt andet ganske enkelt er for dyrt. Sålænge vi har så svinsk høje skatter, moms og afgifter, så er køb og salg af sort arbejde almindelig sund fornuft.
 
05.04-2011 | 19:38 af Thomas Egeskjold
det er også kriminelt.
 
 
05.04-2011 | 22:02 af Kenneth Jakobsen
Who cares...
 
05.04-2011 | 23:22 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
06.04-2011 | 03:00 af Thomas Egeskjold
lovlydige skattebetalere.
 
 
06.04-2011 | 03:03 af Thomas Egeskjold
men jeg kan da bare håbe at de ser denne blog, så de kan fokusere jagten på kriminelle skattesvindlere.
 
 
05.04-2011 | 19:56 af Jan Kauffmann
Priotetsejere glemmer bare én ting, nemlig at medtage i deres køb det der hedder vedligeholdelsesomkostninger. Når man investere i at blive den lykkeloge ejer af prioriteter, så kan enhver da sige sig selv at det ikke er selvvedligeholdene, ergo må man ikke bare kikke på Brutto/Netto i sin boligomkostning. Alt materielt har en levetid der kan beregnes, og således kan man også beregne hvad det vil koste at vedligeholde. Mon der er mange boligejere der ikke har medregnet denne faktor?

Bor man tilleje, så er vedligeholdelses faktoren samt fortjeneste til ejer medregnet, således betaler en lejer over sin husleje for alt vedligeholdelse af de lejede. Hvorfor kan og vil ejere af ejerboliger ikke medregne denne omkostning, men anser det for en omkostning, der skal subverseres via de ufaglærte, arbejdsløse og alle dem der enten er på andelsboligmarked eller er lejere.

De boligejere egentlig gør er meget dobbeltmoralsk. De fleste er ikke OK med de skattelettelser der er givet til de bedre stillet, men er den der kan købe en bolig til mange millioner ikke økonomisk bedre stillet, end de fleste der er lejere.

Hvorfor forventer ejere af deres bolig, at alle, de syge, de arbejdsløse, de ufaglærte butiksassistenter eller filetteren på fiskefabrikken skal betale til deres bolig. Husk denne betaler allerede uden nogen form for fradrag eller skattetilskud for vedligeholdelse af sin bolig.

Den private ejendomsret og ejerboligen er det største subventioneret marked der findes i dag, men på bekostning af alle dem der ikke deltager i det marked, altså lejerene og de indkomstmæssigt laveste klasser.

At disse subventionerede ejere så har et samfundssind, hvor de kan finde tusinde undskyldninger for, at holde hånden under det største sorte arbejdsmarked, det er sgu dobbeltmoral.
 
 
05.04-2011 | 23:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
17.04-2011 | 09:37 af Bitten B.
Tja den menneskelige natur gør også folk til drabsmænd, tyve osv. Men så skal der også være ordentlige sanktioner i form af straf. Loven er til for at blive holdt, også for husejere.
 
05.04-2011 | 20:30 af kirsten hansen
Nu har man talt så meget om skattelettelser - især til de rige - men man kunne helt enkelt sætte momsen ned, det ville komme alle til gavn!
Det er uretfærdigt at vi betaler 25% af alt hvad vi køber - efter at have betalt skat!
Det er momsen der gør det, kan folk slippe for den så gør de det!

Når man så samtidig ser , at mærsk underbetaler sine thailandske ansatte, så bliver man godt nok harm!
Det er kun de rige der kan lave disse fiduser - vi andre kan ikke snyde, da alt bliver opgivet til skat!
Men jeg havde godt nok ikke troet det om Hr. Møller!!!
 
 
05.04-2011 | 23:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
06.04-2011 | 02:47 af L. Andersen
Moms betales også når sorte penge forruges. Dermed bliver de sorte penge trods alt beskattet. Så afskaffelse af momsen vil blot forværre regnestykket. Sort arbejde skønnes at udgøre 40 mia. kr. p.a. Hvis de alle forbruges så det 10 mia. til fælleskassen. Hvis man tager sin samlede a-skat og AM-bidrag or regner ud i procent hvad det udgør af bruttolønnen efter ATP pensionsbidrag etc. så er det ca. 35% eller omkring 1/3. Der skulle altså være betalt ca 13 mia i a-skat.
 
05.04-2011 | 20:46 af tim ib
Jamen hvis vi sætter momsen ned har vi ikke råd til alle pamperne og deres stemmekøer! Og afgifterne, og skatten. Derfor skal de op. Så vi alle kan blive helt lige. Også i fattigdom. Gud forbyde nogen mennesker udnyttede evner og vilje til at opnå noget for fælleskabets bedste. Så det bedre vi pålægger dem en masse afgifter og skatter så vi kan langsomt men sikkert tvinge dem til nabolandene så vi kan slippe for ferraier og folk der tror de er noget.
 
 
05.04-2011 | 20:51 af kirsten hansen
Hmm Tim, så får vi jo ikke deres skatteindtægt, så det ville vist være en dårlig forretning :-o)
 
 
05.04-2011 | 22:24 af tim ib
Tak Kirsten. Netop her har du illustreret hvorfor vi skal have reformer, og ikke yderligere omfordeling af andre folks penge. Er selv lavtlønnet håndværker. Jeg er bare klog nok til at vide at der ingen arbejde vil være til mig heller hvis vi bliver ved med at skabe dårligere kår for erhvervslivet. Gæld er bare fremtidige skatter, og jeg nægte at overlade samfundet i en tilstand der efterlader mine efterkommere uden muligheder i dette land fordi jeg absolut vil trække mig fra arbejdsmarkedet i utide til trods for dem der opforstrede mig havde et hårde job, dårligere kår, lavere løn, var mere nedslidte, mere trætte, meget fattigere osv men stadigt klarede den. De gjorde det endda uden at brokke sig halvt så meget som nutidens arbejdere der har vokset sig fede i ufinancieret skatt.. nå nej.. VELFÆRD
 
 
06.04-2011 | 02:56 af L. Andersen
Lavtlønnede håndværkere. Hvor findes de? Ikke på Sjælland!
400-500.000 kr. om året til f.eks. tømrere, murere.
Kender nogen som har helt klare aftaler med mester om at al løn som der beregnes topskat af bliver honoreret sort.
Alle fifler med skatten indenfor de muligheder hver enkelt har.
De personer som har laveste indkomster og de mest simple skatteforhold har i sagens natur også færre muligheder for unddragelse skattebetaling. De arbejder så sort. Det gør den højst lønnede funktionær, direktør eller selvstændige sjældent. De har andre og mindre slidsomme veje til at minimere skattebetalingen på.

 
08.04-2011 | 01:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
06.04-2011 | 03:04 af kirsten hansen
Tak selv tim! Ja der er sket meget siden jeg forlod arbejdsmarkedet som førtispensionist!
Jeg er en af dem der gik ud af 7. klasse, hvorefter jeg kom i huset og siden blev gift og fik børn, så jeg er slidt op i dag i en alder af snart 74 år. dvs. allerede da jeg var 53 år. Jeg har aldrig betalt til efterløn!
Jeg husker da man indførte OMS som senere blev til MOMS - mer omsætnings afgift - som jeg synes er dybt urimeligt! Hvorfor kan de kloge hoveder ikke se det?
 
 
06.04-2011 | 06:37 af Isabelle Mandel
Hvad er det for "dårligere forhold", du taler om, Tim?
OK. Regeringen har indført en iværksætterskat for mennesker, der ejer mindre end 10% af et firma - men derudover?
Der var, i 2010, 19.000 iværksættere i Danmark. Det er vel ikke så ringe endda?
 
 
06.04-2011 | 08:38 af Erik Lillienfryd
Fradrag på millionlånet, og nu også fradrag på forbedringer, samt 10 års skattestop, der har forgyldt boligejerne. Det er så her 'de blå' plejer at sige til 'de røde' 'hvor skal pengene komme fra'?.
 
 
22.05-2011 | 08:56 af Anne Elfengård
L. andersen argumenterer fint for, at sort arbejde holder hjulene igang, trods alt. Netop på grund af statens moms indtægter fra det øgede forbrug - og i vores krisetider er der brug for at få gang i hjulene - for husk - jo mindre arbejde en håndværker har -des mere tid og energi har han til at lave sort arbejde. Det nye fradrag er jo beregnet på at dreje udviklingen i en retning, hvor håndværkeren er fuld beskæftiget og ikke har tid og energi til at udføre sort arbejde. Dermed bliver en stor del af det sorte arbejde hvidt - og resten er stadig med til at holde hjulene i gang.
 
22.05-2011 | 09:06 af Erik Lillienfryd
Siden hvornår har øget beskæftigelse medført mindre sort arbejde Anne?.
Man kunne jo omvendt argumentere for, at ved øget beskæftigelse, har 'folk' ikke selv tid til at ordne taget på carporten, og dermed hyrer en 'sort håndværker' til opgaven..
I min optik vil der med denne nye 'jobfradragsordning' komme endnu flere Polske og Litauiske håndværkere til landet.
Man vil stadig have arbejdet udført så billigt som muligt.
 
 
22.05-2011 | 09:17 af Anne Elfengård
Når nogle så klager over OMS og MOMS - kunne jeg tænke mig at rette fokus på benzin, olie, chokolade, parfume afgifter mv. - som betyder at de lavtlønnede må spare på forbruget at disse ting, mens de højlønnede bare kan forbruge - og p.s. momsen tillægges efter afgift, hvilket vil sige at staten tjener afgiften + 25% + yderligere 25% af fortjenesten på varen.
 
22.05-2011 | 09:26 af Anne Elfengård
Erik -
du har for så vidt ret - hvis polske og Litauiske håndværkere får jobbet, så øger det ikke beskæftigelsen som ønsket. Sådan er det med mange politiske beslutninger. Intentionen er et, men holdningen i befolkningen er en anden. Ovenstående efterlønner, kunne have ladet være med at gå på efterløn og fortsat med at arbejde - hvis personen ikke var slidt ned, altså. Huset blev sikkert købt længe før efterlønnen, men ved efterlønnens indtræden, blev det en kamp at overleve og blive boende. Derfor vil den familie sikkert tage billigste tilbud. Men jeg er sikker på, at Polske og Litauiske håndværkere ikke laver en regning, så derfor ikke noget fradrag. Helt enig i, at den ny lov skulle stipulere, at fradrag kun gives til "danske" (etablerede firmaer i DK) håndværkere.
 
22.05-2011 | 09:35 af Erik Lillienfryd
'Men jeg er sikker på, at Polske og Litauiske håndværkere ikke laver en regning, så derfor ikke noget fradrag'.

Det er jeg sikker på Karen Ellemann og Lene Espersen er glade for at høre..

 
 
22.05-2011 | 09:44 af Anne Elfengård
Jeg kunne tænke mig at vende tingene på hovedet - vi stifter partiet LFA (lighed for alle) - Nu er opgaven at få økonomien til at gå op for Danmark - hvad ville du ændre, og hvordan vil du financiere det?
 
22.05-2011 | 10:23 af Anne Elfengård
Personligt ved jeg godt, hvad jeg ville starte med. Jeg ville nedlægge regionerne og bruge de sparede lønkroner i statsforvaltningen - Det er ikke rimeligt at sager indbragt for statsforvaltningerne skal tage mere end 13 uger - P.t. tager de 2 år, hvis man ikke klager til familieministeriet. - Korrekt - kun en klage til familieministeriet kan få skred i sagen. Folk kan ikke blive separeret, børnebidrag bliver ikke fastsat - alt sejler. Så nedlægger vi tænketanken Cepos, dens ideer bliver alligevel ikke brugt - udvalg og kommiteer nedlægges - deres løn kan også spares. Modellen blev brugt af den siddende regering ved indvalg, men de har da lagt til over årene. Regionernes nedlæggelse giver også en klatskilling til sygehusene - Og militærets fejlkøb har jo været en skandale af de store - plus - Lene Espersens private jet hjem fra ferie - Ritt Bjerregård var rejsedronningen, andre har forsøgt at komme op på hendes niveau - Skandalerne har været store - så vi sætter et loft. anders Fogh brugte skatteydernes penge til promotion til hans nye job - det skal være selvbetalt - Kort sagt - de offentlige udgifter kan nedbringes, hvis man kigger på regeringens og folketingets forbrug. Lønningerne i Folketinget nedsættes 10% mindst for folketingsmedlemmer og pensionen tilsvarende. Efterløn ikke mulig for folketingsmedlemmer. De kan jo ikke være slidt ned. Pensions alderen hæves for folketingsmedlemmer til 70 eller 75. De er jo aldrig at finde i folketingssalen, så de kan sagtens arbejde nogle år mere end andre - så alt i alt fandt jeg vist en hel del kroner, som kunne bruges på sygehusene, som er min mærkesag.
 
22.05-2011 | 10:39 af Erik Lillienfryd
'Så nedlægger vi tænketanken Cepos, dens ideer bliver alligevel ikke brugt '

'Drengene i cepos' er et privat foretagende oprettet med penge fra bla. Bent Fabricius Bjerre. Desværre, er der ret mange borgerlige politikere, der henter inspiration derfra. Undtagelsen er på rets og udlændingeområdet. Den politik er deponeret hos DF.

Dine øvrige synspunkter deler jeg.
Jeg mener nu også der kunne spares en del ved alle de fradrag 'folk' har i dag, ligesom børnechecken til de der reelt ikke har behov for den, men bruger den som opsparing til lille Ida og Victor, eller på den sorte audi.
LFA lyder i mine ører LAAAAAngt bedre end LA;O)
 
 
22.05-2011 | 10:28 af Anne Elfengård
Villy og Helle kan godt pakke sammen - Vi kan gøre det bedre uden fair løsning.
 
22.05-2011 | 10:41 af Erik Lillienfryd
Vi trænger til fornyelse. Det er jeg enig med dig i..
 
 
22.05-2011 | 11:43 af Anne Elfengård
Der er ingen, der henter inspirations fra Cepos - det er et mediestunt uden lige - Kan godt være, at det er privat financieret - men pengene er spildt. Og jeps - nul børnecheck til familier, som tjener mere end 500.000 åm året - indtægtsbestemt - Brug pengene til fripladser til værdigt trængende børn i stedet.
 
29.05-2011 | 12:33 af Anne Elfengård
Og så kan skat hente en masse kroner - Firmaet bag smartcart solgte til jul en masse smartcart til oplevelser i cph - de turde dog ikke kontakte skat, så de valgte at påstå, at kortene var skattefrie - det er de imidlertid ikke - ethvert gavekort er indkomstskattepligtigt, så der er millioner af skatteborgere, som skylder ca. 50 % af smatcard beløbet i skat.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites