Roskildes viceborgmester, Venstre-manden Bjørn Dahl, er sigtet spirituskørsel.
Det skriver Dagbladet Roskilde.
Ifølge avisen blev Bjørn Dahl stoppet ved Oure på Fyn klokken 20.50 mandag aften.
På grund af mistanken om spirituskørsel blev han anholdt og taget med af politiet. Bjørn Dahl har afgivet en blodprøve, som nu skal fastslå den endelige promille, skriver Dagbladet Roskilde.
Ifølge Roskilde Dagblads oplysninger anmeldte en kvindelige bilist Bjørn Dahl til politiet. Kvinden oplevede, at Bjørn Dahls Saab slingrede som var føreren påvirket. Hun alarmerede derfor politiet via sin mobiltelefon.
Bjørn Dahl blev ifølge Dagbladet Roskilde løsladt, da han havde afgivet blodprøve. I dag valgte han så at sygemelde sig.