Vi stemmer selv om det er nyttesløst

I 1998 afgjorde 179 socialdemokratiske stemmer på Færøerne, at Poul Nyrup Rasmussen skulle have fire år mere som statsminister.

Havde de i stedet stemt på det borgerlige Sambandspartiet, så havde de borgerlige i Danmark fået et mandat mere og Uffe Ellemann-Jensen haft ret i forudsigelsen om, at den er hjemme .

Valget i 1998 er det tætteste, man kommer i nyere dansk politisk historie på, at en enkelt stemme kan afgøre et valg. Set på verdensplan er der stort set ingen eksempler på, at et demokratisk parlamentsvalg er blevet afgjort med en forskel på en enkelt stemme.

Så selv om ens egen personlige stemme i virkeligheden er fuldstændig ligegyldig for udfaldet af de fleste valg, vælger de fleste alligevel at afgive den. Det finder forskeren James Fowler, fra University of California så ulogisk, at han har undersøgt, hvordan det kan være.

Det viser sig, at vi formentlig er genetisk disponible for at stemme. Vi kan simpelthen ikke lade være med at stemme, uanset hvor nyttesløst det måtte være.

- Det er næsten som om, vi er programmet til at stemme, selv om vi ved, at vores stemme er nyttesløs, siger James Fowler til Scientific American.

James Fowler finder det paradoksalt, at nogle stemmer selv om de ved, at deres stemme ikke gavner, og at andre helt lader være med at stemme.

Derfor har han kigget på genetiske forskelle. Han undersøgte en gruppe enæggede og tveæggede tvillinger. Konklusionen er, at generne udgør 60 procent af grunden til, om vi stemmer eller ikke stemmer. Resten kommer fra omgivelsernes påvirkning.

Andre forskere er dog skeptisk over James Fowlers resultater og mener, at der er for mange ubekendte faktorer til at drage en konklusion.

NYHEDSBREV

 

Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!

Tilmeld

Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.