Mennesket. Den tiende og sidste plage. Og måske den værste af dem alle, fordi de andre ni plager ikke ville eksistere, hvis det ikke var for menneskets gang på jorden, dets grådighed og dets misundelse.
Men hvad har mennesket gjort, siden verden lige nu styrer mod noget, der ligner dommedag? Hvorfor er mennesket så grådigt, at det altid vil have mere og mere?
Først og fremmest er der blevet flere af os. Flere munde at mætte. Flere til at deles om den samme planet.
Dernæst er indbyggere i lande som Kina og Indien begyndt at få flere penge mellem hænderne. De har de seneste årtier kunne se i fjernsynet, hvordan de rige levede i serier som ’Dollars’ og ’Dallas’ eller bare i nyhedsudsendelser fra det forjættede land, Amerika.
Sådan ville de også have det; Ligesom østtyskerne, der gjorde oprør mod kommunismen, fordi de kunne se fjernsyn fra livet i Vesttyskland.
Nu er kineserne og inderne lige så stille ved at få den vestlige livsstil. Senest præsenterede Indien i januar 2008 verdens billigste bil Tata Nano til bare 12.700 kroner. En bil, der henvender sig til den stadig voksende middelklasse. Lige nu har kun otte ud af 1.000 indere egen bil, men det tal stiger dag for dag. I Kina er billedet det samme.
I 1998 havde to ud af 100 kinesere en mobiltelefon. I dag er det hver tredje.
Det koster alt sammen i det samlede regnskab af, hvor meget vi belaster jorden. Især når Vesten ikke i samme åndedrag skærer ned for forbruget.
Forbruger i jagt på børn
Det burde vi rent faktisk også gøre, siger en del af psykologien: Ifølge den amerikanske psykolog Abraham Maslow vil mennesket, når det har alle materielle goder, nemlig til sidst vende sig væk og i stedet fokusere på at realisere sig selv på andre planer. Ved at udvikle sine evner og virkeliggøre sine mål i livet.
Men sådan er det tilsyneladende ikke gået for det moderne menneske, viser historien – vi vil ofte stadigvæk have større biler og dyrere huse. Det bunder i ønsket om at reproducere os selv: Vi vil videreføre vores gener. Det er den del af psykologien, der kaldes evolutionspsykologi og handler om, at mennesket i bund og grund er et hierarkisk væsen.
For mændene gælder det derfor om at vise, at de har penge nok til at forsørge kone og børn, så kvinderne vælger dem frem for sidemanden. For kvinderne gælder, at de skal finde en mand med høj status, så de ikke kommer til at lide nød. Behovet for at tiltrække den bedste fra det modsatte køn, ligger så dybt i os, at vi aldrig stopper med at ville have mere.
Undersøgelser viser endda, at selv nogle af verdens rigeste kvinder med internationale topstillinger ønsker sig en mand, der har flere penge end dem selv. På trods af, at de sagtens selv kan forsørge en familie.
Sådan er de bare programmeret til at tænke.
Det frie marked
En anden menneskeskabt faktor, der er med til at sende plagerne i hovedet på mennesket, er det frie marked. Det globale marked.
Når vand er billigere i Tyrkiet end i Danmark, køber man vandet fra Tyrkiet og sender det til Danmark, selvom vi herhjemme selv har drikkevand i undergrunden.
Det betyder, at vores lyst til at få varer så biligt som muligt går ud over miljøet og klimaet – for det koster CO² at fragte kildevandet fra Isparta i Tyrkiet til København i Danmark. 110 gram udledt CO² per halve liter vand for at være helt præcis.
Nogle har dommedag
Så her står vi så. En flok mennesker, der bid for bid er ved at ødelægge jorden, fordi nogle er misundelige på andre, og fordi vi er programmeret til altid at ville have mere. Endnu lever vi overordnet set godt her i Vesten.
Stigende fødevarerpriser og benzinpriser betyder måske, at vi skal grave lidt mere i lommerne, når kurven eller bilen skal fyldes op. Men helt galt står det endnu ikke til. Herhjemme i hvert fald. Andre steder er det langt værre. I Vesten har vi ikke dommedag nu. Men det er der millioner af mennesker, der har.
Kilder: Professor i psykologi Henrik Høgh-Olsen fra Aarhus Universitet, lektor i historie Nils Arne Sørensen fra Syddansk Universitet, miljøingeniør Jacob Sørensen fra Informationscenter for Miljø & Sundhed, diverse hjemmesider og artikler.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.