Nyfødte danske piger kan forvente at holde deres 80 års fødselsdag.
De bliver nemlig i gennemsnit 81,6 år, mens de danske drenge må nøjes med 77,3 år.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, og det er tilsammen længere end nogensinde før.
Dermed bliver kvinderne knap fem måneder ældre i forhold til for bare et år siden. Mændene er kun blevet tre måneder ældre i gennemsnit.
Knap hver tredje kvinde kan endda regne med at holde 90 års fødselsdag. To procent holder sågar ud, til de bliver 100, hvis kurven fortsætter som hidtil.
Både kvinder og mænd bliver ældst i Nordsjælland. Her kan kvinderne fejre mere end 82 år på jorden, mens mændene i snit bliver 78,5 år.
Ikke langt mod syd findes landets korteste gennemsnitsliv. I København by bliver mændene kun 75,2 år i snit, mens kvinderne må nøjes med 80,7 år.
Så gamle bliver mændene:
Nordsjælland 78,46
Vestjylland 78,23
Østjylland 78,16
Nordjylland 77,95
Østsjælland 77,87
Sydjylland 77,55
Bornholm 77,23
Fyn 77,06
Københavns omegn 76,90
Vest- og Sydsjælland 75,58
København by 75,17
Så gamle bliver kvinderne:
Nordsjælland 82,28
Østjylland 82,19
Vestjylland 82,15
Østsjælland 81,89
Sydjylland 81,83
Fyn 81,56
Bornholm 81,55
Nordjylland 81,52
Københavns omegn 81,26
København by 80,66
Vest- og Sydsjælland 80,66
Kilde: Danmarks Statistik