Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Vi knokler på jobbet, men får ingen belønning

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Otte ud af ti danskerne arbejder over. Hver sjette af dem gør det helt gratis, viser nye tal. Det er et stort problem, siger forsker.

5. april 2010 kl. 05:45 Maja Korshin
Arbejder over gør 80 procent af danskerne. Kun hver sjette af dem får noget for det.  Colourbox
Arbejder over gør 80 procent af danskerne. Kun hver sjette af dem får noget for det. Foto: Colourbox
Del på Facebook

En arbejdsuge på 40, 50 eller 60 timer er blevet almindeligt for mange danskere. Otte ud af ti har regelmæssigt overarbejde, men den store flid giver i mange tilfælde hverken ekstra løn eller afspadsering.

Måling fra Wilke
  • 29 procent har fået sværere ved at nå deres arbejdsopgaver inden for normal arbejdstid.
  • 79 procent oplever at arbejde over ind i mellem.
  • 38 procent får aldrig betaling for overarbejde.
  • 24 procent har ikke mulighed for at afspadsere sine overarbejdstimer.
  • 15 procent af dem, som arbejder over, får aldrig løn eller afspadsesering for det.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det viser en meningsmåling, som analysebureauet Wilke har lavet for Avisen.dk.

29 procent svarer, at de inden for det seneste år har fået sværere ved at klare deres arbejdsopgaver inden for normal arbejdstid. Det fører til overarbejde, men hver niende medarbejder bliver ifølge målingen ikke belønnet for sit overarbejde.

"Det er et alvorligt problem, når flere hundrede tusinder intet får for deres overarbejde. Det undergraver de ansattes rettigheder, presser andre til at arbejde mere, betyder flere arbejdsløse og mere sygdom," siger Henning Jørgensen, der er professor i økonomi og forvaltning ved Ålborg Universitet.

Mere stress og sygdom

Flere europæiske undersøgelser viser, at overarbejde har alvorlige konsekvenser for de ansatte i form af stress, sygdomme og arbejdsulykker, påpeger Henning Jørgensen.

Foto: "Mon chefen opdager, at jeg bluffer?"

Læs: Sled sig til mavesår uden ekstra løn

Han mener, at det gratis overarbejde er et resultat af den økonomiske krise.

"Det er alle grupper af ansatte, der arbejder mere gratis. Folk tør ikke kræve deres ret af frygt for arbejdsgiveren. Det er blevet købers marked,” siger han.

HK’ere presset af ekstra arbejde

HK Privat ser samme tendens.

"Vi har langt flere, der gratis arbejder over end tidligere. Folk sørger for at gøre opgaven færdig, selv om det betyder overarbejde. De tager ikke noget for det, men tænker ’jeg kunne jo bare have skyndt mig lidt mere," siger Carlo Søndergaard, der er faglig chef.

"Folk tror, de sikrer deres job bedre i krisetider. Men det er der ikke noget, der tyder på. Vi opfordrer medlemmerne til at modstå presset,” siger han.

Foto: Danskerne går syge på job

Anmeld skruebrækkeri

Han opfordrer desuden medlemmerne til at henvende sig, hvis de oplever ansatte, der løntrykker. For HK har mulighed for at få udbetalt de overarbejdspenge, som arbejdsgiveren skulle have betalt til en ansat, der har arbejdet for meget.

"Hvis vi kan bevise, at flere af vores medlemmer på en arbejdsplads har arbejdet over uden at få noget for det, så er det op til virksomheden at bevise, at resten af medarbejderne ikke arbejder over," siger Carlo Søndergaard.

Akademikerne også presset

Rigtigt mange jurister og økonomer arbejder over uden at blive honoreret. Det erkender deres fagforening, DJØF.

"Vi er imod, at man arbejder mere uden at få noget for det. Men vi erkender også, at arbejdsmarkedet både er presset og har behov for fleksibilitet. Overarbejde må godt ske, så længe den ansattes og arbejdsgiverens forventninger stemmer overens, og så længe arbejdsgiveren også er fleksibel. Der må aldrig ske permanent udnyttelse af medarbejderne," siger Formanden for DJØF Privat, Allan Luplau.

Foto: Se hvordan du bliver syg af dit job

Læs: Jeg behøver ikke arbejde 8-16

Tallet er ikke så slemt

Dansk Arbejdsgiverforening er overrasket over, at der ikke er flere, som arbejder over uden at få løn eller afspadsering for det.

"Tallet er mindre, end jeg ville forvente. Man kan godt arbejde over 37 timer om ugen og stadig få andre fordele. Det kan for eksempel være, at man bestemmer mere over sin egen arbejdstid. Man har lov at gå midt på dagen og kan gøre arbejdet færdigt senere,” siger ansættelseschef Flemming Dreesen.

Han påpeger, at internationale undersøgelser viser, at danskerne generelt er meget tilfredse med deres arbejdssituation.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
05.04-2010 | 13:40 af Johannes Aagaard
Det er nogle lidt spøjse konklusioner, som drages i denne artikel.

Arbejdsmarkedet er ikke udpræget et købers marked, for det er vigtigere end nogensinde, at virksomheder har de rette medarbejdere, og derfor er velkvalificerede medarbejdere altid højt værdsatte.

Nu vælger man så at spørge DJØF'ere, der også erkender, at jurister og økonomer arbejder over uden at blive honoreret. Hvortil der bare er at tilføje, at rigtigt mange økonomer og jurister enten har en form for er kontraktaflønning eller i det offentlige har såkaldt ukontrollabel tjeneste, der reelt dækker over det samme. Og når mange DJØF'ere prøver at erobre ledelserne overalt, så er netop denne gruppe vel næppe heller sandhedsvidner i denne sag.

DA er på anden anden side overrasket over, at der ikke er flere, som vælger at arbejde uhonoreret; men hvad kunne man egentlig forvente fra den kant.

DA havde under byggeboblen intet i mod at lade underbetalt arbejdskraft i byggeriet drage hertil, og jeg så heller ikke nogen fra DA, der harcelerede over, at disse bygningsarbejdere ofte både arbejdede og boede under kummerlige forhold.

Lad ikke DA fremmane en løgn om, at lønmodtagerne næsten skal være taknemmelige for, at de over hovedet får løn.
 
05.04-2010 | 20:52 af Kenneth Jakobsen
Folk er da i deres gode ret til, at lægge en ekstra indsats, uden at få noget for det.
Det er der da ingen af os andre, som har ret til at bestemme.
 
05.04-2010 | 20:57 af Johannes Aagaard
Helt enig Kenneth,

Vi andre er så bare så meget bevidst om vores værd, at vi naturligvis kræver penge for det.

Velgørenhed giver jeg til værdigt trængende.
 
05.04-2010 | 21:44 af Kenneth Jakobsen
Der er jo åbenbart folk, som har ondt i røven over det. Siden man skriver artikler om det.
Og fagpøble... Fagbevægelsen blander sig tydeligvis også, hvor de overhovedet kan.

Ligegyldigt om folk gør det på grund af loyalitet, pligtfølelse eller for at sikre sit job, så er det langt mere konstruktivt, end den obstruering af vores erhvervsliv ophavsmændene bag det tåbelige ord "skruebrækker" står for.
 
16.07-2010 | 14:12 af Per Salting
Jeg synes at det er godt at få frem i lyset. Uanset årsag, betyder uhonoreret overarbejde en lavere timeløn.
Det underminere overenskomsterne.
Er man timelønne (som denne artikel omfatter) er der klare linjer. Er man månedslønnet er der en pose penge for et antal timer, det er også klarer linjer.
Kenneth skriver at det er frivilligt at arbejde så mange timer man vil. Er man ansat under en overenskomst, har man faktisk ikke det valg.
Desuden er der også regler om adgang på sin arbejdsplads, hvilket betyder at kommer man til skade uden for normal arbejdstid, uden at der er aftalt overarbejde, kan det have indflydelse for eventuel erstatning.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites