Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Vi kan godt selv finde ud at vaske hænder

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Ansatte vil ikke længere finde sig i spydige opslag med opfordringer til at rydde og til at forbedre hygiejnen.

31. marts 2010 kl. 05:45 Christian Kloster
Brug toiletbørsten, husk at vaske hænder, ryd op efter dig – din mor arbejder her ikke. Ansatte på danske arbejdspladser mange steder har fået nok af formaningerne fra mor, der ikke arbejder der.
Brug toiletbørsten, husk at vaske hænder, ryd op efter dig – din mor arbejder her ikke. Ansatte på danske arbejdspladser mange steder har fået nok af formaningerne fra mor, der ikke arbejder der. Foto: Colourbox
Del på Facebook

”Brug toiletbørsten og husk at vaske hænder.”

Mange af os kan genkende et skilt med denne ordlyd fra toilettet på vores arbejdsplads. Eller hvad med denne her:

”Ryd op efter dig – din mor arbejder her ikke.”

Men nu har mange ansatte på danske arbejdspladser fået nok. De bliver trætte og demotiverede af at arbejde et sted, hvor der bliver kommunikeret på denne måde.

Det er budskabet fra en række eksperter, der rådgiver virksomheder om kommunikation og trivsel på arbejdspladsen.

Influenza A

”Alle disse forbud og advarsler forekommer for mange opdragende, formynderiske og provokerende. Derfor reagerer de med forsigtig civil ulydighed: De ignorerer skiltene eller gør det modsatte at det, de påbyder,” siger psykolog Ernst Jensen.

Sidste års influenza A-epidemi betød, at kantiner, værksteder, kontorlandskaber og toiletter blev plastret til med formaninger om at forbedre håndhygiejnen.

I forvejen fandtes talrige skriftlige opfordringer til eksempelvis at brygge frisk kaffe og sætte kopper i opvaskemaskinen.

Krænkede medarbejdere

Men nok er nok. Vi vil ikke længere finde os i det, siger Pernille Steensbech Lemée, der i virksomheden Fokus Kommunikation rådgiver ledere.

”På en stor dansk virksomhed vakte det stor opstandelse, da ledelsen mindede medarbejderne om, at de skulle vaske hænder. Det krænkede dem. Det overskred deres privatsfære og afslørede, at ledelsen tilsyneladende ikke anså medarbejderne som civiliserede mennesker,” siger hun.

Reagerer modsat

Timme Bisgaard Munk, der er redaktør af Kforum - et onlineforum for kommunikationsfolk - forklarer, at opslagene er en følge af, at mange arbejdspladser ikke som tidligere har servicepersonale, der ordner det praktiske.

”Så nu hænger man sedler op med det formål at give medarbejderne dårlig samvittighed ved at anklage, opdrage og belære dem om, at de - foruden at passe deres job - skal passe deres bijob som sekretær, pedel og så videre. Man forudsætter, at de ansatte er klar, over, at de skal fungere som servicepersonale, og det kan provokere,” siger Timme Bisgaard Munk.

Pernille Steensbech Lemée understreger, at medarbejderne reagerer forskelligt på opslagene afhængigt af, hvem, der har hængt skiltene op.

Gammeldags børneopdragelse

”Er det ledelsen, der står bag denne form for gammeldags børneopdragelse, risikerer den, at den undergraver nogle grundlæggende værdier, der er i alle virksomheder - nemlig tilliden til, at medarbejderne er voksne og ansvarlige”, siger hun.

Men sedlerne kan også styrke et fællesskab.

”Er det derimod den vrisne sekretær, der igen har hængt en sur seddel op, kan det have en positiv effekt for de øvrige medarbejdere, der samles om at grine overbærende af sekretæren,” siger Pernille Steensbech Lemée.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
31.03-2010 | 19:15 af Maria Kvolbæk
Nok er nok ja-mor kan jo ik følge med overalt.
Bedre kommunikation-møde om hvordan det bør fungere på en arbejdsplads med oprydning.
Håndvask er ikke alle flinke til og en påtale i disse vaske mere hænder tider, kan være nødvendig og HUSK AT EFTERLADE håndvask og toilet som du selv ønsker at tage det i brug igen-IKKE også?
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites