»Vi har ingen selvmordsforsøg«

Både centerlederen på det kommunalt drevne Asylcenter Brovst og borgmesteren er stolte over at drive et asylcenter, hvor meget få beboere bliver syge, og hvor alle børn får tilbud om at gå i folkeskole.

Mens udgifterne til at behandle beboerne på de fleste af landets asylcentre er steget de seneste år, har man på Asylcenter Brovst oplevet det modsatte.

Siden Brovst Kommune i 2003 selv overtog driften af asylcentret fra Dansk Røde Kors, er beboernes behov for lægebesøg faldet.

»Vi har meget lavt brug af psykologer og psykiatere, vi har ingen tvangsfjernelser af børn, og så er jeg da også utroligt glad for at kunne sige, at vi ingen selvmordsforsøg har haft siden 2003, hvor kommunen overtog driften af centret fra Dansk Røde Kors,« siger centerleder på Asylcenter Brovst, Thorkild Poulsen.

Generelt har der i 2006 været en stigning i antallet af mennesker, der har forsøgt at begå selvmord på landets asylcentre, viser den seneste opgørelse fra Dansk Røde Kors.

Thorkild Poulsen har ledet centret i 14 år og har altså også kendt centret indefra, mens det stadig var under Dansk Røde Kors. Han understreger, at de asylansøgere, som kommer til Brovst ikke er blandt de mest syge eller blandt dem, der har ventet længst i Danmark. Men på trods af det, mener han godt, at man kan sammenligne den måde, Dansk Røde Kors og Brovst Kommune driver asylcentre på.

»Vi var meget ensrettede i Røde Kors, alle centre løste naturligvis opgaven på samme vis og arbejdede efter samme standarder. Det at være blevet en del af det kommunale system giver en større frihed og meget bedre adgang til kommunens tilbud for beboerne,« siger Thorkild Poulsen.

Han fremhæver blandt andet, at alle børn på asylcentret i Brovst kommer i den kommunale folkeskole i stedet for at få undervisning på centret. Alle børn får også tilbud om at gå i SFO sammen med danske børn og om at gå til aktiviteter som fodbold og musik i de kommunale og lokale foreninger. På centret har hver familie sin egen lejlighed, og der er flere aktivitetshuse. Desuden har de lokale virksomheder været utroligt hjælpsomme med at tilbyde praktiksteder til de voksne. Lige nu har asylcentret 60 praktikpladser, som beboerne kan komme ud på.

»Fordi vi ligger under kommunen, er der ikke så langt fra tanke til handling. Det giver en enorm frihed, og helt afgørende giver det os mulighed for under de givne forhold at give asylsøgerne en høj kvalitet og værdighed i deres ophold,« siger Thorkild Poulsen.

Sammen med ønsket om at bevare arbejdspladser i Brovst var netop det forhold da også en af de afgørende grunde til, at kommunen i sin tid ønskede at overtage driften af asylcentret, siger borgmester i Brovst Mogens Gade (V):

»Vi vil gerne vide med os selv, at vi har givet de mennesker et værdigt ophold, så de er rustet til at komme videre med deres liv, når de enten skal tilbage til deres hjemland eller får ophold i Danmark. Vi mener, at det gøres bedst ved, at kommunen, som har de tætte bånd til lokalsamfundet, og som kan trække på egne institutioner og tilbud, driver asylcentret,« siger han.

Brovst Kommune søgte i 2003 Integrationsministeriet om ret til at drive centret selv, efter at Dansk Røde Kors, som følge af faldet i antallet af asylansøgere, ville drosle ned på aktiviteterne på centret.

Asylcenter Brovst har plads til 157 beboere, og kommunen har de samme økonomiske vilkår at drive centret på som Dansk Røde Kors har på sine centre.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.