Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 26. maj 2008, kl. 22:10
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this

Vi gider ikke have ondt af mænd

Danske reklamer handler aldrig om mænd, som det er synd for. Kvinder kan vi godt have ondt af, men vi kan ikke tage alvorligt, hvis mænd klynker.

Vi gider ikke have ondt af mænd. Mænd skal tage sig sammen, de skal ikke klynke.

Danskerne accepterer ikke budskaber om, at det er synd for mænd. Men hvis det gælder kvinder, er det helt i orden.

»Mænd skal være stærke, det må aldrig være ynk. Meget groft sagt er manden stadig ham, der skal ud med køllen og skaffe føden,« siger Mikkel Jangaard, kreativ direktør i reklamebureauet Win Win Agency.

En af årsagerne er, at vi i blandt andet ligestillingskampen er blevet vænnet til, at det ikke er i orden at fremhæve mænd.

Mænd må på den ene side ikke være for smarte og stærke, for så lugter det af gamle kønsroller. Men de må på den anden side heller ikke tale om det, hvis de har dårligere vilkår end kvinder, for det regner vi for umandigt, vurderer reklamefolket.

Hjerteforeningen har i den seneste uge haft stor succes med at komme i en række medier med et budskab om, at kvinder har mindre chancer end mænd for at overleve, hvis de får en hjertesygdom. Blikfanget er fotos af en række kendte kvinder, blandt andre skuespilleren Lisbeth Dahl, som har iført sig falsk overskæg for at signalere, at syge kvinder bliver behandlet dårligere end syge mænd. Men sådan en kampagne havde aldrig virket, hvis det handlede om, at mænd blev dårligt behandlet.

Mænd har større risiko

Selvom mænd faktisk har større risiko end kvinder for at blive ramt af en blodprop i en tidlig alder, så ville danskerne ikke gide høre om det, hvis det blev fortalt i en tilsvarende kampagne. Det vurderer Janne Østergaard, der er partner i Sunrise Reklamebureau, som har lavet Hjerteforeningens kampagne.

»Den her kampagne virker rigtig godt, fordi de her lækre, feminine kvinder ifører sig et overskæg som kontrast for at vise, at behandlingen for mænd er bedre end for kvinder. Men det havde ikke virket, hvis det havde handlet om, at mænd fik dårligere behandling,« siger Janne Østergaard.

Tag dig sammen, mand

Årsagen er, at vi ser anderledes på det, hvis det er mænd, som har problemer.

»Hvis det havde handlet om mænd, så havde man tænkt: Tag dig dog sammen mand, gør dog noget ved det selv . Det er svært at svare på hvorfor. Det handler nok om, at man ikke har lyst til at have ondt af mænd,« siger Janne Østergaard.

Hvis man endelig skulle gøre forsøget, skulle det være langt mere klovnet, vurderer Mikkel Jangaard fra Win Win Agency.

»Man skulle finde en meget, meget humoristisk vinkel, hvis det skulle virke,« siger Mikkel Jangaard.

26.05-2008 | 23:19 af Nanna Gersov
Nå, nå, nå Per Thieman, du har vist ført en dybsindig samtale med dig selv og din bændelorm. For det er den rene snak, du er nået frem til.

Tænk på Carlsberg reklamerne. De handler om mænd, som det er synd for og som nu finder sammen om "vores øl" - altså en øl, som de onde og undertrykkende kvinder ikke må få lov at smage.

Denne diskrimination af kvinder, som jeg finder grov, serveres på en pjevset manderolle, hvor kvinden får skylden for, at han ikke kan følge sine drifter til at være sammen med kammeraterne, som åbenbart ligger dybt i ham.

Eller reklamen fra byggemarkedet XL, hvor hustruen kaldes "forstanderinden", som "er lidt mere kærlig" efter et vellykket byggeprojekt, hvorefter der en udsigt til "en lille bonus fra forstanderinden".

Manden fremstilles som under tøflen, hvor sex er nådegaver for god opførsel. En trist fremstilling, vil jeg nok sige.
 
26.05-2008 | 23:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
27.05-2008 | 00:59 af Carsten Svendsen
Reklamer kører på "floskler".

"Der er så meget, kvinder ikke forstår"!

Det er reklame-"mænd", der udtaler "sig"...:o)
27.05-2008 | 15:54 af Rolf Rasmussen
Et interessant tema.
Noget af det første rødstømperne gjorde, da de dukkede op i medierne var at erklære Jeppe på Bjerget for en usympatisk medlidenhedstyran.
Man har tit sagt at Jeppe drikker, men man har aldrig spurgt: Hvorfor har Jeppe en voldelig kone ?

http://users.cybercity.dk/~btp1346/udklip/pictures/kampmodman/jepklyn1.jpg
27.05-2008 | 19:08 af Rolf Rasmussen
"Denne diskrimination af kvinder, som jeg finder grov, serveres på en pjevset manderolle, hvor kvinden får skylden for, at han ikke kan følge sine drifter til at være sammen med kammeraterne, som åbenbart ligger dybt i ham."

Det er åbenbart et tilbagevendende problem.

http://www.astro-service.dk/Comics/Gyldenspjaet01.htm
28.05-2008 | 09:25 af Sheet Head
Der går ikke mange sekunder før den samme klub af finker skærer alle mænd over en kam. LÆS DETTE: Jeg er ligeglad med indholdet af reklamer - I DONT CARE - Og desuden er de fleste mænd fløjtende ligeglade med indholdet af reklamer eller en luftig medieverden. Vi forholder os til ting der er konkrete.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.