De danske arbejdspladser er fyldt med flirt og kærlighed.
61 procent af danskerne flirter på jobbet. 46 procent - altså næsten halvdelen af os - har været forelsket i en kollega, og 30 procent af danskerne har haft et forhold til en person på arbejdspladsen.
Det viser en ny Gallup-undersøgelse foretaget for Urban.
Tilde Maarbjerg og Thomas Rode er to af dem, der har bladet arbejde og fornøjelse. De mødte hinanden på den anerkendte restauranter, Kong Hans Kælder, i København,
"Jeg startede som tjenerelev på Kong Hans Kælder, da jeg var 22 år gammel, og Thomas, der er en del ældre end mig, var chef for det hele. Vi befandt os i hver vores ende af hierarkiet, så det tog lidt tid, inden vi for alvor lærte hinanden at kende," siger 28-årige Tilde Maarbjerg, til Urban.
Thomas Rode fortsætter:
"Jeg blev mere og mere fascineret af Tilde, som tiden gik. Hun var enormt ambitiøs og kompetent i sit arbejde, så det startede som en faglig respekt. Her var pludselig et menneske, som ville det samme - og som brændte for det samme som mig," siger Thomas Rode til avisen.