Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 28. juni 2010, kl. 09:08 og opdateret kl. 15:05
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Vi danskere er rigtig gode til at stresse af i ferien, viser en international undersøgelse.
Vi danskere er rigtig gode til at stresse af i ferien, viser en international undersøgelse. (Foto: www.colourbox.com)

Vi er dygtige til at nyde ferien

Syv ud af ti danske arbejdstagere følger rådet om at holde ferie helt uden arbejdsmobil eller -mail.

Kun hollænderne er bedre til at holde afstressende ferier end danskerne.

Det viser en undersøgelse af relationerne mellem arbejde og fritid, som det internationale vikarbureau Randstand har foretaget i 25 lande.

I det hele taget er danskerne blandt verdens bedste til at finde balancen mellem arbejde og fritid, siger Jeroen Tiel, der er adm. direktør i Randstand.

"Såkaldte familievenlige arbejdsvilkår er blevet et væsentligt lokkemiddel for mange danske virksomheder i kampen om de dygtigste medarbejdere, og derfor får medarbejderne i stigende grad friheden til selv at planlægge deres arbejdstid. Det giver medarbejderne en stor fleksibilitet i hverdagen, og det er med til at sende Danmark helt i top på listen," udtaler han i en pressemeddelelse.

Faktisk er danskerne det folkefærd, hvor flest (op mod 90 procent) erklærer sig enig i udsagnet 'Jeg har en god balance mellem mit arbejde og mit privatliv'.

Også danskernes følelse af behov for at holde pauser ud over det normale og hvorvidt medarbejderen oplever, at en fridag betyder, at man har mere travlt dagen før og efter er parametre med indflydelse. Her scorer danskerne lavt og dermed godt.

Modsat Danmark og Holland scorer Indien dårligst i undersøgelsen, efterfulgt af Kina, Tyrkiet, Ungarn og Grækenland.

Efter Danmark i dukse-enden af statistikken kommer Canada, Frankrig, Belgien, Sverige og Schweiz.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.