Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Verdens ældste fyrskib er reddet

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Skibet var tæt på at lide en krank skæbne ved ophuggeren, men en auktion redder nu det ældgamle træskib.

2. okt. 2010 kl. 09:28 Rikke Bolander
Fyrskibet er fra 1877, men hvis ingen køber det, vil det blive sendt til skrot. Flere har dog budt på det gamle skib, som derfor ser ud til at blive reddet.
Fyrskibet er fra 1877, men hvis ingen køber det, vil det blive sendt til skrot. Flere har dog budt på det gamle skib, som derfor ser ud til at blive reddet. Foto: Advokatfirmaet Plesner
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Rikke Bolander

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Det var nervepirrende tæt på for verdens ældste fyrskib.

Men nu ser det ud til, at historieinteresserede skibsentusiaster kan tørre sveden af panden.

Skibet ligger til kaj på Refshaleøen i København, og selskabet, der ejer kajen, vil af med skibet. Ejeren er nemlig forsvundet, og skibet ligger derfor og bruger kajplads og strøm, uden nogen at sende regningen til.

Så er der to muligheder. Salg eller ophugning. Ejeren af Refshaleøen valgte det første, og flere interesserede købere har allerede meldt deres bud.

Advokat Erik Mølenberg står for salget, og han er yderst sparsom med oplysninger om den spektakulære handel.

"Vi afventer stadig det sidste bud, og jeg kan ikke sige, hvor mange interesserede, der er, før alle har budt," siger han.

Advokaten håber, at der i næste uge vil komme afklaring på det gamle træskibs skæbne.

"Vi vil gøre meget for at undgå, det skal skrottes. Det ville da være trist," siger han.

Derfor dukkede en mystisk annonce den 10. september op i Børsen med ordene:

"Fyrskib nr. X sælges herved i offentligt udbud til højestbydende."

Auktionen skulle egentlig have sluttet i dag, men en sidste byder har fået chancen for at blive netop højstbydende.

Fyrskibet, der ligger og forfalder ved kajen på Refshaleøen ligner ikke et unikt stykke kulturarv, men det er det ikke desto mindre.

Med sit fyrtårn har skibet nemlig hjulpet mangt en sømand med navigationen siden 1877, og det gør det sandsynligvis til verdens ældste stadig eksisterende fyrskib.

Hvem, der har budt, og hvor meget, vil advokat Erik Mølenberg ikke afsløre, før alle bud er på plads.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites