Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Venstre: Vi skal ikke have A- og B-danskere

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Ny Alliance vil have flere indvandrere til Danmark, men de må selv betale for at komme på hospitalet. Ideen møder modstand på Christiansborg, men bliver støttet af den liberale tænketank CEPOS.

• Khader: Syge indvandrere skal selv betale for lægehjælp

23. maj 2008 kl. 07:27 Signe Bjerre
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Signe Bjerre
Uddannet journalist fra RUC. Er desuden bachelor i antropologi fra Københavns Universitet. Var i praktik på Politiken og har siden været ansat på metroXpress, Danmarks Radio og regionalavisen Hver Weekend - først som journalist og herefter som redakt...

Skrevet i samarbejde med Leny Malacinski og Anna Rossman Thejsen  

Danmark skal åbne grænserne op for flere indvandrere. Men de indvandrere skal ikke have nogen hjælp fra det offentlige, hvis de bliver arbejdsløse eller syge.

Sådan lyder et nyt udspil Ny Alliance.

»Folk er velkomne i Danmark, hvis de kan finde et arbejde og forsørge sig selv. Men hvis de bliver syge eller arbejdsløse, skal de ikke belaste de offentlige kasser,« siger Ny Alliances formand Naser Khader, der foreslår at indvandrerne i stedet tegner en privat sygeforsikring.

Tanken har tidligere været luftet i Ny Alliance, men er nu blevet konkretiseret.

A og B hold

På Christiansborg tager de andre partier dog afstand fra ideen.

»Jeg er enig i intentionen. Danmark har brug for arbejdskraft. Men vores velfærdsydelser skal gælde alle i samfundet. Ellers ender vi med at få et A- og et B-hold,« siger Venstres formand for Udvalget for udlændinge- og integrationspolitik Karsten Lauritzen (V).

Samme melding kommer fra Dansk Folkeparti.

»I den ideelle verden lyder det jo meget smukt, at folk skal have fri indrejse, men at dem, der kommer hertil, ikke skulle have ret til offentlig forsørgelse, er jo helt urealistisk at forestille sig i Danmark,« siger Peter Skaarup, næstformand i Dansk Folkeparti.

Hos De Radikale støtter man tanken om at gøre det lettere at få arbejdskraft til Danmark. Men også her er man afvisende over for at forhindre indvandrerne gratis adgang til sundhedssystemet.

»Vi er klar til at diskutere forslaget med Ny alliance. Vi ønsker også et mere åbent Danmark, men det er bestemt ikke vores opfattelse, at indvandrene ligger det offentlige til last,« siger næstformand for De Radikale, Morten Østergaard.

Fornuftig tanke

Hos den liberale tænketank CEPOS får forslaget til gengæld stor opbakning.

»Det lyder fornuftigt. Det vil tilskynde arbejdende mennesker til at komme til Danmark og mindske problemet i at spekulere i velfærdsydelser. Men når man betaler skat, skal man selvfølgelig have ret til ydelser efter en årrække,« siger direktør Martin Ågerup, formand for CEPOS.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
23.05-2008 | 08:55 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
23.05-2008 | 09:03 af Martin Hegelund
Khader ønsker amerikanske tilstande ...
 
 
23.05-2008 | 09:55 af Marianne Mogensen
Det er da nye toner fra Venstre!! Med private hospitaler og private skadestuer har vi i forvejen opdelt befolkningen i A og B hold. Der bliver ikke tildelt ressourcer til børn og institutioner så de kan bryde den sociale arv.

Fortsætter den tendens sikrer Venstre, at vi har vores A og B - hold.
 
23.05-2008 | 09:56 af SLETTET SLETTET
"Danmark skal åbne grænserne op for flere indvandrere"

Ny Alliance er idioter. Tænk på boligpriserne, klimaet, skatterne osv.
 
23.05-2008 | 10:21 af Laila laix
Kæmpe - kæmpe paradoks!! Sådan som indvandrere behandles er det jo 100% de skal ha´fysisk el. psykisk hjælp.- mærkelig virus denne Pia Pinligsyge!!
 
 
23.05-2008 | 10:22 af Laila laix
Marianne Mogensen:

hørt!

Men denne forskelsbehandling har foregået længe, forskellen er nu bare at det bli´r synliggjort,.
 
 
23.05-2008 | 10:24 af Laila laix
Martin Hegelund Møller:

Ellers tak, selvfede egoister sovsende rundt i kanonforskelsbehandling på Folket - nej og 1000 gange nej!
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites