I weekenden bebudede Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, nulvækst i den offentlige sektor.
Men det er ikke mere end halvandet år siden, at den daværende VK-regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen understregede, at netop nulvækst i det offentlige i realiteten vil medføre besparelser i kernevelfærden.
I VK-regeringens såkaldte "Reformpakke 2020" - alle 2020-planers moder - står der følgende om konsekvenserne af nulvækst:
"Nulvækst i det offentlige forbrug [ ...] vil reelt betyde, at man bliver nødt til at spare på kernevelfærd som folkeskole eller ældrepleje, hvis sundhedsvæsnet fx skal kunne anvende de nyeste - og ofte dyre - behandlingsformer og medicin".
2020-planen havde som mål at gennemføre reformer og samtidig holde en vækst i det offentlige på 0,8 procent. Et mål, som Venstre - trods en enkelt afstikker i foråret - har holdt fast i indtil denne weekend.
Da Lars Løkke Rasmussen i weekenden gik på talerstolen på partiets landsmøde, fastslog han desuden, at det "selvfølgelig kan lade sig gøre" at fastholde kvaliteten i det offentlige på trods af kravet om nulvækst.
- Det er en kæmpe opgave at holde udgifterne til den offentlige sektor, hvor de er, og samtidig udvikle den, så den kan honorere alle vores ønsker, sagde Lars Løkke Rasmussen og tilføjede:
- Men det kan lade sig gøre. Selvfølgelig kan det lade sig gøre.
Løkke fastslog på landsmødet, at hvis de offentlige udgifter skal holdes i ro, skal kontanthjælpen reformeres, så flere ufaglærte arbejder.
Det offentlige må effektiviseres og samarbejde med private firmaer. Erhvervslivet skal reguleres mindre, og Danmark skal samarbejde mere i EU, sagde Venstres leder.
Han nævnte også udlicitering af ældrepleje samt mere reel undervisningstid til lærere som eksempler på områder, der kan få det offentlige til at "køre længere på literen".
- Det behøver ikke gå ud over nogen. Det er ligesom at køre bil. Der er noget, der hedder økokørsel. Så kører man længere på 100 liter, sagde han.