Skattesnyd er stadig en folkesport - eller rettede sagt en elitesport.
For det er mest folk med høje indtægter og store fradrag, der har mulighed for at være med i legen.
Og der snyder for millioner, fastslår Skat, der de seneste år har haft projekter i flere regioner, hvor man har undersøgt private danskere med høje fradrag.
Hver anden dansker med høje fradrag snyder - bevidst eller ubevidst, skriver Berlingske.
"I Midtjylland alene fik vi i 2008 henter 55 millioner kroner fra 1.700 borgere, og de samme tal begynder at tegne sig for skatteåret 2009 - og vi ser lignende tendenser i andre regioner," siger Jens Buch, specialkonsulent i Skat, til Berlingske.
Han skal fra 1. maj i år koordinere en landsdækkende kontrol af danskere med store fradrag.
Rockwool Fondens Forskningsenhed offentliggør senere i dag en undersøgelse af danskernes holdning til skattesnyd.
Den viser at flere danskere end tidligere tager afstand fra at snyde med skatten, skriver Berlingske.