Afsnit 6
Marias mor Lilian kan mærke, at Maria har noget at fortælle. Derfor foreslår hun, at de går en tur med familiens sorte new foundlænder. Lilian håber, at Maria vil lette sit hjerte undervejs.
Lidt nede ad gaden fra Maria og Thomas’ villalejlighed stopper de op ved en overdækket brønd. For mange år siden var brønden en del af en badeanstalt. Nu er den nabo til en trist parkeringsplads med slidte bænke og en flaskecontainer omgivet af glasskår.
Under brønden flyder kilden Maglekilde stadig – gemt væk under gitter, asfalt og jord. Her fortæller Maria grædende sin mor om sit og Thomas’ brændende ønske om et barn. Hun fortæller også, at det måske slet ikke kan lade sig gøre.
Lilian bliver først meget overrasket over, at Maria og Thomas prøver at få et barn. Derfor bliver hun bliver ked af, at det er så svært for dem. Selv er hun blevet beriget med hele fire børn – og så kan Maria måske ikke få ét eneste. Det har hun det underligt med. Lilian har også svært ved at se sig selv som mormor, for tre af hendes fire børn bor stadig hjemme.
Vent og se
Maria og Lilian slår sig ned på en af de slidte bænke. Lilian spørger sin datter om, hvor længe de har prøvet. Ni måneder, lyder svaret. Lilian synes ikke umiddelbart, at ni måneder lyder af særlig lang tid. Hun måtte selv prøve flere år med Marias far, Søren, før de fik Marias ene lillebror, Matthias. Lilian synes, at Maria og Thomas skal vente lidt og se, om barnet ikke kommer. Men Maria virker utålmodig. Lilian har svært ved at forstå, hvorfor det skal gå så hurtigt.
»Der er jo også adoption, hvis det ikke kommer af sig selv,« foreslår Lilian.
For hende er adoption en anderledes, men lige så dejlig måde at få børn på.
Men det afviser Maria. Tanken er godt nok ikke fjern for hende, men det er den for Thomas. Han føler ikke, at han vil kunne elske et adoptivbarn som sit eget. Men det siger Maria ikke noget om til sin mor. Hun siger bare, at de vil prøve at få deres eget barn – også hvis det kræver, at de skal i behandling på en klinik.
Maria og Thomas har brug for at få vished for, om de kan få deres eget barn eller ej. For uvisheden slider. Desuden ved Maria og Thomas, at de har sædkvaliteten imod sig. Så bare at vente lidt og se forekommer nyttesløst, synes Maria. Men hun er glad for at få snakket med sin mor. For selvom hun udfordrer Marias og Thomas beslutning, så bakker hun også flot op.
En af Maria og Thomas bekymringer er, at det koster penge at blive behandlet for barnløshed. Mange flere penge, end de selv har.
»Pengene skal vi nok finde – om vi så skal gå med aviser,« siger Lilian.
Blandt de heldige
For Maria letter det at få talt med sin mor. Indtil nu har kun få nære venner vidst noget. Nu får både Marias og Thomas’ nærmeste familie besked. Men ikke andre end dem, for Maria og Thomas orker ikke, at alt for mange spørger til, om projektet skrider fremad.
Maria går også til sin dansklærer Jane Rasmussen. Maria har mange spørgsmål: Hvordan vil det påvirke hendes uddannelse, hvis hun pludselig får en hel masse fravær? Hvordan med barsel, praktik, økonomi? Janes kontor er også bare et godt sted at få sig lidt omsorg. Jane siger aldrig hvis , men altid når om det barn, som Maria og Thomas ønsker sig.
Maria får Jane til at tænke 20 år tilbage på dengang, da hun selv blev gravid. Det var ikke planlagt, og Jane følte sig ikke spor heldig. Nu lytter hun til Marias problemer. Det slår hende, at hun måske alligevel var heldig dengang.
For tænk, hun kunne jo.
Læs næste afsnit i Nyhedsavisen og tidligere afsnit på avisen.dk