Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Var det Danmarks mest beskidte supermarked?

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Det er ikke hver dag, fødevarekontrollen afslører så meget snavs og skimmel i et supermarked.

3. marts 2011 kl. 14:15 Christian Kloster
'Det var helt utilfredsstillende at forholdene ikke var i orden,' siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop, der står bag Superbrugsen.
"Det var helt utilfredsstillende at forholdene ikke var i orden," siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop, der står bag Superbrugsen. Foto: Christian Kloster
Del på Facebook

Da Superbrugsen på Nørre Voldgade i København den 26. januar fik uanmeldt besøg, var den helt galt i både selve supermarkedet, hos slagteren og i bageriudsalget, der alle fik sure eller misfornøjede smileys.

Værst så det ud hos bageren, der også fik en bøde på 10.000 kr., fordi hylderne og væggene ifølge fødevarekontrollen var belagt med hvid og grøn skimmelvækst.

Og "ved loftet og på hylder umiddelbart under loftet i bagerafdelingens baglokale var der mange mellemstore fluer," skriver fødevarekontrollen.

Gode vækstvilkår for skimmelsvampe

Gulvet var snavset og flød i madrester, og bagerens arbejdsbord var belagt med indtørret snavs.

Også inde i butikken havde farlige skimmelsvampe rimelig gode vækstvilkår. I fryserne og i kølemontre med pålæg, ost, æg og mælk var der skimmelsvampe – og generelt beskidte.  Nogle kurve med mad var indhyllet i tykke belægninger af grønt og sort skimmel.

Læs også: Lone ætset og indlagt: 'Jeg drak Schweppes'

Tilstrækkelig hygiejnisk var det heller ikke hos slagteren. Hylderne i flere kølerum var belagt med hvid skimmelsvamp.

Endelig var væggene i varemodtagelsen belagt med skimmel, så supermarkedets personale fik besked på omgående at komme i gang med at desinficere det møgbeskidte supermarked.

"Helt utilfredsstillende"

Det er nu sket.

"Det var helt utilfredsstillende at forholdene ikke var i orden," siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop, der står bag Superbrugsen.

Han fortæller, at der har været travlhed i butikken, hvilket for en stund har fjernet fokus rengøringen.

"Når vi får et dårligt kontrolresultat, tager vi omgående hånd om problemerne, og bestiller et nyt besøg fra Fødevarekontrollen. Det skete også her," siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop, der står bag Superbrugsen.

Læs også: Her skal du handle for at undgå partistøtte

Forleden fik butikken igen besøg af fødevarekontrollen, der ikke fandt anledning til kritik.

Overdramatiserer sproget

Men Coop og Superbrugsen har fundet anledning til at fortælle fødevarekontrollen, at den kunne vælge at formulere sig på en mere behersket måde.

Fødevarekontrollen bruger ordet "skimmel" et høj antal gange i sine kontrolrapporter fra besøget i slutningen af januar.

"Vi har været i en dialog med fødevarekontrollen om sprogbrugen. Vi mener, at de overdramatiserer sproget," siger Jens Juul Nielsen og understreger, at næsten alle Superbrugsen-butikker har storsmilende smileys på grund af upåklagelige forhold.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
03.03-2011 | 16:25 af svend petersen
i

Citat.
siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop, der står bag Superbrugsen.

Han fortæller, at der har været travlhed i butikken, hvilket for en stund har fjernet fokus på rengøringen
Hvad laver en indformationsdirektør, han passer ihvertfald ikke sit arbejde. Det med rengøringen har han jo først fået at vide, bagefter.
<jeg ved heller ikke hvorfor de kalder sig Superbrugsen, når de sender deres tilbudsavis ud, har de sjældent varene.
Jeg har meldt mig ud.
 
04.03-2011 | 09:37 af henning olesen
Fødevarestyrelsen , er styrelsen der er med til at ødelægge alle erhverv med deres kæmpe bøder for selv bagateller, blot en manglende rapport ved en indgang kan betyde ruin for en forretningsdrivende..
 
01.07-2011 | 22:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.03-2011 | 17:15 af jan ursin
helt okey med de bøder og den smilie ordning
.... Det er jo for VORES skyld....så vi ikke bliver syge eller dårlige.
Men jeg mener bare der skal være MERE konsekvens....og ikke bare en bøde på 10000kr.....
HELE ledelsen i den butik skal fyres på gråt papir for uduelighed og for at sætte andres helbred på spil.
Regler er regler og de skal jo overholdes hvis man vil drive en forretning i dag.
Og det er jo immervæk en stor kæde som står bag og ikke lille ejgil ovre på hjørnet med sin lille hjørne biks som han har haft siden 1960..............
OVERHOLD SÅ DEN LOV !!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites