Topkampen mellem Brøndby og OB søndag aften endte uafgjort 2-2 efter en uhyggeligt spændende afslutning.
Efter den fantastiske Europa League-sejr på 2-0 over Sporting Lissabon tidligere på ugen kom Brøndby helt ned på jorden hjemme mod OB.
Efter en halv time bragte fynboerne sig foran med 1-0 på en scoring af Hans Henrik Andreasen.
Og da Peter Utaka efter en time udbyggede føringen til 2-0, så det sort ud for Brøndby.
Efterfølgende får hjemmenholdet endda Jens Stryger Larsen udvist efter en hård tackling på OB's Eric Djemba-Djemba.
Men med ti minutter igen får Brøndby tilkendt et straffespark, som brasilianske Bruno scorer på til 1-2.
Og et minut før tid sikrer Remco Van der Scharf Brøndby et point på et hovedstød til 2-2.
Endda efter at have leveret kampens detalje med at sparke bolden bag støttebenet og videre til en medspiller.
Kampen stemning blev meget aggressiv i slutfasen, da Brøndby spillede videre, efter at Traore lå og ømmede sig.
OB'eren kom på benene og var tilsyneladende ikke hårdt ramt, men dommer Anders Hermansen måtte dysse gemytterne ned og var tæt på at miste grebet om kampen.
Efter Brøndbys reducering kom flere spillere op at toppes igen, da målscoreren Bruno var meget ivrig efter at hente bolden i målet. Det resulterede i et skub i ansigtet til brasilianeren, som også fik et gult kort.