Svenske Per Adolfsen blev noget chokeret, da han og flere andre kunder i et svensk supermarked var vidne til en drastisk handling.
Foran supermarkedet sad den 28-årige Valessa fra Bulgarien og tiggede, men pludselig kom butikschefen ud og overdyngede hende med en hel spand vand.
Per Adolfsen blev så vred over butikschefens behandling af tiggeren, at han gik til tasterne på Facebook. På Facebook-siden får han opbakning fra flere andre forargede svenskere.
"Fy fan, håber at butikschefen selv bliver hjemløs inden han dør. Uach, så ækel og gemen opførsel over for et medmennesker. Ingen bør handle i butikker, der ejes eller drives af folk med sådan et menneskesyn," skriver Monica V.
Tiggeren selv er blevet interviewet af en lokal avis. Til avisen siger hun, at hun efterhånden har vænnet sig til at få hældt vand udover sig.
Butiksejeren selv har sagt, at han ramte tiggeren med vand, fordi han var ved at pudse vinduer.
Kilder: ekstrabladet.dk og expressen.se