Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Værsgo: Her er et job uden løn

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Praktik uden løn er eneste vej frem for mange ledige i Hvidovre.

17. sep. 2010 kl. 12:22 Niels Krogh Søndergaard
Katja Bøjsen skal efter kurset i Hvidovre arbejde i ulønnet praktik på et plejehjem
Katja Bøjsen skal efter kurset i Hvidovre arbejde i ulønnet praktik på et plejehjem Foto: Niels Krogh Søndergaard
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Niels Krogh Søndergaard

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Katja Bøjsen skal servere mad for de ældre, vaske dem og træne med dem - altsammen uden at det koster plejehjemmet en krone.

Det skal hun fordi at kurset "Nye veje" i Hvidovre Kommune, har svært ved at finde lønnede job til de arbejdsløse.

Kun to ud af 12 kursister fra sidste hold fik et normalt lønnet arbejde.

Fordi det er svært at skaffe folk lønnet arbejde, forsøger landets jobkurser at få de arbejdsløse ind på virksomhederne ad bagveje.

Aktivering
  • Der er tre former for aktivering: 1) Virksomheds-praktik, 2) Job med løntilskud og 3) 'Vejledning og opkvalificering'.

 

  • Ulønnet praktik betyder, at borgeren får tilbudt en måneds ansættelse uden løn, men med dagpenge.

 

  • Virksomhederne har ingen udgifter til løn for praktikanten og kan frit forlænge aftalen. Ofte får virksomhederne betalt et mindre tilskud til oplæring af praktikanten.


Kilde: Borger.dk

Populær aktivering

Katja Bøjsen har lige fået at vide, at hun skal starte i ulønnet praktik på et plejehjem på mandag. Efter at have gået arbejdsløs i ni måneder er hun glad for at skulle arbejde igen - Lønnet eller ej:

"Det er utroligt svært at få job lige nu, så jeg håber på, at der er en fast stilling til mig på plejehjemmet bagefter praktikken," siger hun.

Katja Bøjsen er en blandt mange i en voksende flok aktiverede, som på mandag går på arbejde enten uden at få løn for det, eller til stærkt nedsat løn, på grund af tilskud fra staten.

Vil helst have ulønnede

"Det er svært at skaffe job til de arbejdsløse, hvis virksomhederne skal betale for det. Lige nu er de mest interesseret i at få praktikanter, som er gratis, eller folk, der er billige, fordi staten giver tilskud," siger Jørgen Dam, leder på AOF Daghøjskolen i Hvidovre, som hjælper med at skaffe job til de arbejdsløse.

Det er tydeligt at se tendensen i tallene. I juli blev der på landsplan sendt 5.800 i virksomhedspraktik, job med løntilskud eller anden form for aktivering.

Det er den største månedlige stigning i aktiverede siden efteråret 2009.

Kursus er forsøg

Katja Bøjsen er en del af et forsøgskursus i Hvidovre Kommune, hvor man målrettet går efter at få de jobsøgende i ulønnet praktik, løntilskudsjob eller jobrotation.

De fleste på hendes hold har, ligesom hende, allerede fået en praktikstilling. På forrige hold endte otte med praktik, to fik et normalt lønnet arbejde, mens to måtte sidde runden over uden arbejde.

Ulønnet praktik og job med løntilskud har den seneste tid modtaget kritik fra flere fagforbund.

Anklagerne går på, at det er løntrykkeri, der skaber fyringer af fuldt betalte ansatte. Katja Bøjsen er selv uenig:

Sprængfarligt emne

"Ja, det er gratis arbejdskraft, men vi får en erfaring som vi virkelig kan bruge til en masse, når vi søger arbejde," siger hun.

Jørgen Dam, som leder Katja Bøjsens kursus, bakker hende op:

“Ulønnet praktik er et sprængfarligt debatemne, men det er en fornuftig metode at få ledige ud og prøve kræfter med nye ting, som de måske aldrig har prøvet før, og for at få de arbejdsløse tættere på mulige arbejdsgivere,” siger Jørgen Dam.

Han vurderer, at lidt under halvdelen af dem, som de skaffer ulønnet praktik til ender med at blive ansat i den samme virksomhed bagefter.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
17.09-2010 | 14:43 af gitte rasmussen
Løgn, det gør de ikke, det viser undersøgelser om løntilskud. Nu står verden ikke længere skal folk nu også arbejde gratis.......Hvis der brug for de mennesker så må de ansætte dem til den løn der er på området.
 
 
17.09-2010 | 14:49 af Lars Nunnegaard
itte, det bliversom før i tiden hvor man udloddede de fattige til bønderne, nærmest i auktion.
 
 
17.09-2010 | 14:49 af gitte rasmussen
Ja, det minder om det samme.
 
 
17.09-2010 | 18:01 af Britta Nielsen
Fandt det link fra Avisen.dk omhandlende samme
http://avisen.dk/stoejberg-i-samraad-om-aktivering_133336.aspx
 
17.09-2010 | 17:47 af Britta Nielsen
Du har fuldstændig ret, en nylig undersøgelse af nedskæringer af service-assistenter i kommunerne pga. regeringens skattestop har vist at de er blevet erstattet af langtidsledige. Fidusen for kommunen er at man først skærer faste stillinger væk, og senere erstatter den med langtidsledige, hvilket udløser et større tilskud fra regeringen, og hermed slipper man også for at betale for andre aktiverings-tiltag som opkvalificerende kurser eller uddannelse. Der er heldigvis ved at komme mere fokus på denne strategi, og jo flere vi er som protesterer jo bedre.
 
17.09-2010 | 14:59 af kim hansen
Det er totalt langt ude, snart er der kun stillinger til øst-europæere og andre der vil arbejde til under mindste løn, kender selv en der har arbejdet over et halvt år i en kvickly uden løn, og nu skal hun snart videre til et andet praktik-job også uden løn med det resultat at kvickly har kunnet spare en ansat i den tid, de kunne ligeså godt have ansat hende efter en mdr men nej..
Det er kun mærsk, DS og de store kapitalfonde der tjener på at vi arbejder gratis og udbetaler "løn" gennem vores statskasse..
 
 
17.09-2010 | 15:03 af Lars Nunnegaard
Roms forfald og nedgang startede , da der ikke var slaver nok. Men vi har stadig en række hænder, der vil arbejde,.
 
 
17.09-2010 | 15:08 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
04.05-2011 | 18:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
17.09-2010 | 22:32 af Verner Andersen
Socialhjælp til kommunerne. Den eneste forskel på nu og middelalderen er at fattiggården er sparet væk; nu skal fattiglemmerne selv lægge bolig til.
 
18.09-2010 | 08:25 af Lars Rasmussen
Lad os nu få stoppet det forbandede aktiverings svineri - Det ligner fandme ikke noget!

Brug milliarderne på reel uddannelse til de ledige og opkvalificering på dem der har et arbejde!
I guder danmark trænger til en ny regering!
 
 
18.09-2010 | 10:28 af Per Salting
Tidligere var der en lignende ordning med løntilskud til nyansættelser. Men der var reglen er der ikke mætte have være afskedigelse i samme fagområde. Er man sikker på at den regel ikke er fjernet?
 
18.09-2010 | 10:30 af Per Salting
I øvrigt mister folk vel ikke al deres viden og erfaring på deres fagområde på 9 måneder?
 
18.09-2010 | 11:03 af Kenneth Jakobsen
Lyder godtnok som en symptombehandling af et defekt system.

Se hellere at få den skat ned, og løs op den den løndannelse.

Der er intet i vejen med, at folk SELV vælger at arbejde billigt eller gratis, som en måde at få jobtræning på. Det er jo udbredt både blandt kokke, og indenfor filmbranchen. For det koster trods alt en arbejdsgiver ressourcer, at oplære end til en punkt hvor man er en fuld løn værd.
 
18.09-2010 | 22:54 af Per Salting
Som de måske aldrig har prøvet før?
 
20.09-2010 | 11:35 af kirsten hansen
Det er godt nok gået tilbage for landet siden firserne, dengang fik man hvad der svarede til understøttelsen når man kom i langtidsjob - ca. 9 måneder.
Nogle af disse job var vanvittige, men man fik dog penge for det - faglærte lidt mere end ufaglærte!
Det man byder folk i dag, er en direkte hån mod de arbejdsløse!
 
 
04.05-2011 | 17:58 af Erik Staudt
Det passer da Inger Støjsender at arbejdsløse sendes på tvangsarbejde for det er hvad løntilskud er,og helst så lang tid som muligt for så tæller de jo ikke med i arbejdsløshed statestikken,og stat og kommune får gratis arbejdskraft.Danmark er ved at blive lavet om til en slaveanstalt på linie med det gamle DDR.Måske burde støjsenderen egentlig være kommunist.Bare se på hendes røde hår.
 
 
06.05-2011 | 13:25 af L. Andersen
vælgerne må være maschochister - de har haft mindst et mellemliggende valg til FT og et u-tal af meningsmålinger til at ændre på forholdene. De bliver ikke ændret af løbende opbakning i meningsmålinger til regeringen. De bliver først ændret, når du og jeg vender tommelfingeren nedad.
lad os få direkte demokratiske beslutninger i stedet for et repræsentativt demokrati. Det er unødvendigt i et moderne informationssamfund
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites