Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Vær ikke bange for at 'stikke' din kollega

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Du stikker ikke, fordi du går til chefen omkring din kollegas alkoholproblem. Tværtimod, mener misbrugsekspert.

4. april 2010 kl. 05:45 Peter Bollerup Andersen
Du stikker ikke din kollega, hvis du går til chefen med personens alkoholmisbrug. Tværtimod.
Du stikker ikke din kollega, hvis du går til chefen med personens alkoholmisbrug. Tværtimod. Foto: Colourbox
Del på Facebook

Din kollega lugter af alkohol, har spejlblanke øjne og taler usammenhængende.

Du vil gerne hjælpe, men vil heller ikke snage i andres liv - og du har overhovedet ikke lyst til at stikke kollegaen og gå til chefen.

Men det skal du. Du skal gå op på chefens kontor så hurtigt som muligt.

Ligegyldigt hvor ubehageligt det måtte være, er det det eneste rigtige at gøre, forklarer Søren Skensved, der er behandlingsansvarlig hos Dansk Misbrugs Center.

”Man bør altid gå til ledelsen, HR afdelingen eller tillidsmanden. Som kollega kan du ikke stille noget op og konfronterer du kollegaen, benægter vedkommende oftest problemet, og føler, at man uretmæssigt blander sig i privatlivet.”

Grænseoverskridende

Søren Skensved erkender, at det kan være grænseoverskridende at gå til ledelsen. Man kan få en fornemmelse af, at man stikker en kollega og går bag hans ryg.

”Der vil altid være en loyalitetskonflikt - og for at gå til ledelsen med problemet, er det afgørende, at man ved, at virksomheden har en alkoholpolitik, der hjælper misbrugeren, og ikke skrider til fyring. Og gør man ikke noget, får personen ikke den nødvendige hjælp,” siger han.

”Det paradoksale er, at alle alkoholikere vil stritte imod med arme og ben. Men man er i gang med at hjælpe én, der desperat har brug for hjælp, men ikke selv ønsker det. Langt de fleste vil være glade for at komme ud af alkoholens slaveri.”

God idé at lade firmaet betale

Og der kan faktisk være god ræson i at gå til ledelsen omkring en kollegas alkoholproblem. Der er nemlig vældig gode resultater med alkoholafvænning, hvis det er arbejdspladsen, som sender medarbejderen af sted.

”De behandlinger, hvor det er arbejdsgiveren, der griber ind, er dem, som har den allerbedste succesrate. Når det er arbejdspladsen, der betaler, er motivationen stor, fordi det er ens ansættelsesforhold, det gælder, og man risikerer at blive fyret, hvis ikke man kan passe sit arbejde.” siger Søren Skensved.

Han oplyser, at alkoholikere, der bliver sendt på alkoholafvænning på firmaets regning, har en gennemførelsesprocent nær de 100 procent - og fire ud af fem er stabil ædru efter et år.

 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
20.04-2010 | 12:41 af Verner Markussen
Ja, en ny mennesketype er under heftig udvikling: Stikkeren.
En ynkelig type, der lider af troen på, at han kan højne sig selv ved at nedgøre andre.
Han fungerer flittigt, både over for rygere, alkoholikere, fede m.fl. Han betragter nul-tolerance holdningen som højeste sandhed,, og han bidrager mere end nogen til at forpeste det mentale klima. En ny pest er på vej ind over landet..!
 
20.04-2010 | 13:26 af Anne Rasmussen
Verner: Jeg har haft sådan en kollega med alkoholproblemer på min gamle arbejdsplads. Hun havde en flaske stærk spiritus med i tasken hver dag og flere gange i løbet af bare en time var hun ude på toilettet for at tage sig en solid tår af flasken.
Skulle vi have ladet hende sejle sin egen sø fordi man ikke vil blande sig eller skulle arbejdspladsen, som den valgte at gøre i dette tilfælde, slå sig sammen med hendes mand og hjælpe hende ud af hendes massive alkoholproblem.
 
20.04-2010 | 22:22 af Verner Markussen
Anne. Tja, hvad skal jeg sige. Umiddelbart ser det ud som om du helhjertet har ønsket at yde en form for oprigtig hjælp. Den slags tilfælde findes naturligvis. Men som oftest er der nok tale om ren stikker-mentalitet - som naturligvis altid er "camoufleret som hjælp".
 
25.04-2010 | 14:48 af Carl Nielsen
Helt enig, man kan ikke lade være med at tænke på Orwells' 1984, både hvad stikkeri og nysprog angår.
 
 
25.04-2010 | 13:21 af Anne Rasmussen
Hej Verner: beklager det sene tilbagesvar.
Ja, vi ønskede at hjælpe hende - det var nu ikke kun mig men hele arbejdespladsen inkl chefen, der hjalp hende - fordi hun var et menneske, vi alle holdt af og som vi ikke kunne holde ud at se på gå totalt i stykker foran øjenene på os.
Indblanding kan være mange ting - noget kan være rent snuseri bare for at snuse - og noget af det handler altså om, at der findes andre mennesker, der holder af dig som den du er og som ikke kan holde ud at se dig ødelægge dig selv. Det kan kaldes utiddig indblanding i ens privatliv men det kan også kaldes næstekærlighed.
 
25.04-2010 | 13:26 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.05-2010 | 15:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites