Tidligere ville det være politisk selvmord at sige, at efterlønnen skulle reformeres.

Men nu mener knap halvdelen af befolkningen, at politikerne skal genåbne efterlønsforliget allerede efter næste valg, skriver berlingske.dk.

Med direkte henvisning til den aktuelle økonomiske situation i Danmark, hvor der skal spares milliarder, og arbejdsløshed er hverdag, erklærer nu knap hver anden dansker sig parat til at acceptere en reform af efterlønnen.

Dermed er flere danskere tilhængere af en reform, end der er modstandere. 48 procent er for, 38 procent er imod, og 14 er i tvivl, viser en måling i avisen.

Især Venstres vælgere er klar til reformer. 61 procent siger, at de er 'enige' eller 'overvejende enig' i behovet for reformer.

"Det er godt nyt, at befolkningen begynder at se det som en nødvendighed at gøre noget ved efterlønsordningen. Så kan man håbe på, at politikerne også får øjnene op for det," siger økonomisk vismand Michael Rosholm.

Trods vælgeropbakning siger et flertal på Christiansborg nej til at genforhandle den såkaldte velfærdsaftale fra 2006, så efterlønsalderen kan hæves hurtigere end planlagt. Hverken S, V eller DF vil pille ved efterlønnen.

Med velfærdsaftalen besluttede et bredt flertal, at efterlønsalderen først fra 2019-2022 bliver hævet fra 60 til 62 år.

De Konservative har dog ikke opgivet at få genåbnet velfærdsaftalen.

"Vores holdning er krystalklar: Vi skal lave de nødvendige reformer for at få et større arbejdskraftsudbud," siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).