Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 22. feb. 2008, kl. 09:44
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this

V: Trier og Rifbjerg får statsstøtte til dyre middage

272 af landets mest ansete kunstnere er i dag på livslang kunstnerydelse, men nu skal det være slut mener Venstre og Dansk Folkeparti.

Venstre og Dansk Folkeparti er klar til at afskaffe Statens Kunstfonds livsvarige ydelse til landets mest ansete kunstnere. Det skriver Politiken.

De to partier er imod, at staten hver måned sender penge til landets 272 mest ansete kunstnere, der har fået tildelt den livsvarige kunstnerydelse. Ydelsen står i år i alt staten i 23,5 millioner kroner.

Venstres kulturordfører Troels Christensen, mener ikke, at pengene til etablerede kunstnere som maleren Per Kirkeby, forfatteren Klaus Rifbjerg og filminstruktøren Lars von Trier, styrker kunsten

- De får penge til nogle gode middage på nogle dyre steder. Og hvad giver det borgerne af kulturel rigdom? Vi vil hellere støtte noget, der spirer og gror, end noget der allerede har vokset sig stort og stærkt, siger han til Politiken.

Han støttes af DF s kulturordfører Karin Nødgaard, der kalder ordningen forældet.

Statens Kunstfond har uddelt den livsvarige ydelse siden 1965, og den er reguleret efter, hvor meget kunstnerne tjener. En kunstner kan maksimalt få 140.787 kroner om året, mens minimumydelsen, som de rigeste kunstnere modtager, er på 15.358 kroner om året før skat. Hver tredje kunstner på livsvarig ydelse tjener så meget, at de kun får det mindste beløb.

Socialdemokraterne er imod at fjerne kunstydelsen. Konservative er uafklaret.

22.02-2008 | 11:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.02-2008 | 11:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.02-2008 | 10:08 af Slet Mig
danske kunstnere skal have det skidt...basta!
22.02-2008 | 10:16 af Lars Nielsen
Det er sgu Ebberød Bank. Slet hele banden af finansloven og lad dem faldbyde deres såkaldte "kunst" til og på det frie markeds priser

og vilkår.

Live or let die!
 
22.02-2008 | 10:21 af Erik Willumsgaard
Meget af den væsentlige kunst vi beundrer fra tidligere tider ville ikke være skabt, hvis det ikke var fordi, at kunstnerne havde været på "livsvarig ydelse" hos datidens fyrster. Det er ikke altid det med varig værdi har umiddelbar kommerciel succés, og vice versa. Det er derfor vigtigt med et system, der kan støtte kunstnere uden den umiddelbare publikumskunst.

Men der er nok ingen af de tre herrer, Allan H L, som vil få det skidt, endsige kunne mærke, hvis de ikke mere modtog den livsvarige ydelse.

Og jeg synes bestemt, at det er rigtigt at give Statens Kunstfond et serviceeftersyn. Der kan være en vis ræson i at give en meget langvarig støtte til kunstnere, som bidrager med væsentlige og umistelige bidrag til dansk kunst og litteratur uden at have den store indkomst af det. Men det skal også være muligt at fratage støtten, hvis de lige pludselig bevæger sig fra et område uden den umiddelbare store publikumsgunst - og kommercielle gevinst - til at levere bestsellere.

Hvorved der kan frigøres penge til at støtte flere yngre spirende håb.
 
22.02-2008 | 10:24 af Trine Olesen
Jeg synes efterhånden, der er langt mellem det, jeg vil kalde god kunst. Det er genne årene blevet sådan, at du kan klaske et eller andet tilfældigt sammen og så kalde det kunst - hvad er definitionen?

Kunststøtten burde afskaffes. Det er meget begrænset hvor mange andre, der får økonomisk støtte til deres "hobby". Professionelle sportsfolk får jo heller ikke direkte støtte af staten, men kun er sponsorer..

Kan ikke rigtig se, hvorfor kunstnere skal forfordeles fremfor andre "kunstnere".
 
22.02-2008 | 10:29 af Erik Willumsgaard
@Trine Olesen

Hvor går du, når du vil se god kunst, siden du kan udtale dig så kategorisk?

Megen af den gode kunst og litteratur, som findes i verden ville ikke være til, hvis det ikke havde været for én eller anden form for støtte.

PS: At blive FORFORDELT betyder at blive stillet ringere end andre.
 
22.02-2008 | 10:34 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.02-2008 | 10:52 af Karin Bennedsen
Et samfund, der ikke anser det som vigtigt at støtte kunst og kunstnere, er et fattigt samfund.

Trine Olesen, der jo kommer fra DF, vil måske foretrække rindalisme, Morten Korch og Kære lille Pia, men når man tager i betragtning, hvor ivrigt DF taler for de danske værdier, er det jo beskæmmende, at hun og partiet ikke erkender, at netop nogle de kunstnere, der idag figurerer i de danske kulturkanoner, måske ikke havde kunnet udvikle deres kunst, uden at modtage livslang støtte fra forskellig side.

Det er sikkert en god idé at se kritisk på Statens Kunstfond og betingelserne for at få livsvarig kunststøtte, men det skal ikke være ud fra et ønske om at beskære i den samlede støtte til danske kunstnere, men alene for måske at fordele pengene mere fornuftigt.
22.02-2008 | 11:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.02-2008 | 11:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.02-2008 | 11:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.02-2008 | 11:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.02-2008 | 11:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.02-2008 | 12:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.02-2008 | 12:44 af Henrik Clausen
Det var da godt. Så kan det være at kunstnerne begynder at fremstille værker med mere meningsfulde formål end at komme på finansloven.

Kunstnerne er så langt fra almindelige menneskers behov og interesser at det vigtigste vi ser til dem er en post i de årlige finanslovforhandlinger.
 
22.02-2008 | 12:45 af Henrik Clausen
Forresten kan man gøre en undtagelse med Rifbjerg. Han er i forvejen så rig at yderligere støtte til ham kun tjener til at undergrave hans troværdighed.

Gamle pamper.
 
22.02-2008 | 13:35 af steffeng40
Hvordan kan man blive ved med at bo i Danmark?! Nu er der snart intet tilbage, der  berettiger os til en plads blandt civiliserede stater.

Pyt med det helt private erhvervsliv, vi skal såmænd nok få mad på bordet alligevel - men viden, kunst og kultur er det, der løfter menneskeheden. Fjern dem, og der er kun dyret tilbage.
22.02-2008 | 13:39 af Henrik Clausen
Et problem med statslig støtte til kunstnerne er, at de dermed gøres til statens tjenere, ikke til folket, og dermed fuldstændig tandløse overfor eventuelle problemer, staten er årsag til.
 
22.02-2008 | 13:48 af Karin Bennedsen
Når man hører folkets mening om kunstens betydning for samfundet, her det danske, begynder det at give mening, når kloge mennesker siger, at stor kunst ikke kan skabes i et demokrati, hvor ethvert vrøvlehovede vil være med til at bestemme, hvad kunst er.
22.02-2008 | 14:22 af egon legaard
De "store" navne, f.eks. i dansk litteratur får så lidt i statsstøtte, at det ikke er værd at nævne. De sælger nemlig for godt. Ikke overraskende er DF med i hetzkoret mod støtte, der er næppe mange af deres vælgere, der render bibliotekerne over ende. Min fornemmelse er, at de, der galer højest, er de, der aldrig åbner en bog.
 
22.02-2008 | 16:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.02-2008 | 16:11 af Erik Willumsgaard
Jeg har skiftet holdning. De småpenge navne som Trier, Rifbjerg og Kirkeby får udbetalt er jo intet i forhold til de kæmpeindtægter de genererer og den skat de betaler. At fjerne deres støtte vil derfor kun være et slag i luften.
 
22.02-2008 | 16:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.02-2008 | 16:33 af Henrik Clausen
Erik, jeg ville hellere spare pengene og bruge dem på at forbedre vores skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Som sagt siger Rifbjerg og de andre gamle travere mig intet. Både i folkeskolen og i gymnasiet blev jeg tvunget til at læse ham, fordi det betragtes som stor litteratur . Da vi endelig kom igennem de endeløse forviklinger om neurotiske menneskers tåbelige opførsel fløj bogen gennem klasselokalet.

Ikke et ondt ord om ordentlig litteratur - Ringenes Herre har jeg f.eks. læst 7 gange - men de gamle pampere, der har fået deres oplagstal blæst op af et rygklappende anmelderkorps fortjener simpelthen ikke yderligere støtte.
 
22.02-2008 | 16:38 af Erik Willumsgaard
@HRK

Rifbjerg får 1000 kr om måneden før skat, og med en trækprocent på 60, er der netto 400 tilbage. Dem kan du altså ikke forbedre mange skoler for!

Jeg har læst masser af Rifbjerg, men aldrig kommet længere end 30 sider ind i Ringenes Herre, trods adskillige forsøg siden første gang omkring 1970.
 
22.02-2008 | 16:44 af Henrik Clausen
Hov, bibliotekspenge er noget andet. Det er en del af forfatternes regulære indtægt, ikke statsstøtte. Dem er der ingen grund til at pille ved.
 
22.02-2008 | 16:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.02-2008 | 16:56 af Erik Willumsgaard
@Per HC

Selvfølgelig får han langt mere i bibliotekspenge, men det kan - som HRK rigtigt skriver - ikke rigtigt blandes ind i denne sag, for her er der jo tale om en slags "lejeindtægt". Men her er topscorerne jo gerne børnebogsforfattere, som IKKE modtager noget som helst fra Kunstfonden!
 
22.02-2008 | 17:06 af Karin Bennedsen
Til gengæld har holocaustbenægteren Erik Haarst, som også blogger her på NA, modtaget 2 x 100.000 kr. fra Kunstrådet til sine projekter .

http://www.180grader.dk/nyheder/Fortryder_st_tte_til_Holocaust-skeptiker.php
22.02-2008 | 17:12 af Henrik Clausen
Ja, den med Haarst var pinlig. Heldigvis blev det stoppet.

Men det er endnu et eksempel på at statsstøtte nemt havner i de forkerte hænder.
 
22.02-2008 | 22:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
23.02-2008 | 04:12 af Jakoba
Selvfølgelig skal vi undersøge hvad de offentlige midler bruges til, og at komme på evig kunststøtte-ordning holder ikke.  

Selvfølgelig græder dem der får den gratis sjat penge årligt over risikoen for at miste disse penge, men der har kulturministeren været "smart" og sagt at det ikke gælder de nuværende, men fremtidige, og på den måde må det være muligt at åbne øjnene for at der kan være mere retfærdige måder at fortælle en kunststøtte på.  

- den burde vel gå til dem der ikke kan klare sig selv, i stedet for at gå til dem der klarer sig glimrende på mere eller mindre markedsvilkår. Hvem kan være uenig i dette???

Jeg så gerne at man gjorde den nuværende indtægtsafhængig, ligesom med så mange andre overførselsindkomster i samfundet - målret dem mod dem der virkelig har brug for dem(børnechecks etc), men lad dog være at sjofle penge væk til folk der ikke har stærkt brug for dem. Det kan vi ikke tillade os, en sådan sølle indstilling til skattekroner.
23.02-2008 | 05:54 af Henrik Clausen
Den nuværende ordning *er* indkomstafhængig.

Jeg så hellere at pengene blev brugt til offentlig indkøb af kunst, på markedsvilkår. Så ville kunstnerne være nødt til at oppe sig for at lave de bedst mulige værker.
 
23.02-2008 | 08:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
23.02-2008 | 11:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
23.02-2008 | 11:43 af Henrik Clausen
Mozarts store værker og masser af anden udødelig kunst er skrevet på bestilling af private.

Det kom der betydeligt *bedre* kunst ud af end det bavl, vores statstøttede pseudo-kunstnere kommer med.
 
23.02-2008 | 12:43 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
23.02-2008 | 12:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
24.02-2008 | 00:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
26.02-2008 | 12:24 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
26.02-2008 | 12:35 af Henrik Clausen
"Hvem henregner du til vores statsstøttede pseudo-kunstnere, Henrik?"

Rifbjerg, som nævnt.

I det hele taget synes jeg ikke støtte til politisk orienterede kunstere af nogen afskygning er en statslig sag. Staten er som sådan inhabil i spørgsmålet.

Hvis nogen politiske partier får lyst til at inddrage kunstnere i deres arbejde, er de velkomne til at gøre det. For egen regning, naturligvis.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.