Kulturen i uddannelsessystemet og usund livsstil er årsag til, at unge i højere grad melder sig syge på jobbet.
Det mener Thomas Lund, seniorforsker og ekspert i sygefravær på Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning.
Via sin forskning følger han 7.000 vestjyske unge, og hans konklusion er klar: Unge i dag har et dårligere helbred end tidligere.
"De unges selvvurderede heldbred falder, jo ældre de bliver, og det handler om uheldige livsstilsvaner," siger han til Newspaq.
Forskerne har kigget på bl.a. rygning, alkohol, motion og kost.
"Dem, der har oplevet et fald i helbredet, oplever en stigning i den tid, man sidder på sin flade foran flimmeren eller computeren og samtidig har dårlige spisevaner. Og man ved jo, at der er en sammenhæng mellem livsstil og helbred og mellem helbred og sygefravær," siger Thomas Lund.
Samtidig mener han, at mange unge har dårligere vaner med sig fra uddannelsessystemet.
"De er vant til, at man må have ti procents fravær i gymnasiet, uden at der er lamper, der lyser. Men hvis du gør det ude i erhvervslivet, så lyser lamperne for længst, " siger Thomas Lund, der dermed er enig med DA i, at mange unge har en dårlig kultur med sig fra uddannelsessystemet.
Hos Gymnasieskolernes Rektorforening er formand Jens Boe Nielsen helt enig i, at de unge har for slapt et forhold til at møde op til undervisningen.
"Vi kæmper en brav kamp for at få eleverne til at passe deres skole hver eneste dag. Men eleverne kommer ofte med en oplevelse af, at de har ret til at tage nogle fridage. Det er den kamp, vi kæmper," siger han til Newspaq.
Elevernes fraværsprocent ligger gennemsnitligt på seks, otte og ti procent for eleverne i 1., 2. og 3. g Til sammenligning er lærerne syge i to procent af tiden.
Når eleverne har for mange korte fraværsperioder, bliver de kaldt til samtale. Sker det forsat, får de en skriftlig advarsel, og hvis de overskrider den, så bliver det gjort til selvstuderende.
"I yderste konsekvens bliver SU'en taget fra de unge," fortæller Jens Boe Nielsen til Newspaq.
Det er Ugebrevet A4, der i dag dokumenterer, at unges sygefravær er højere end seniorernes både i den private og den offentlige sektor.
For eksempel havde de 25-29-årige kommunalt ansatte 14,4 sygedage i løbet af 2010, mens seniorerne på de samme arbejdspladser kun lagde sig syge 10,7 dage.
Allerede i 2011 blev Thomas Lund opmærksom på det høje sygefravær blandt unge.
"Dengang fastslog Personalestyrelsen, at sygefraværet blandt de unge stiger, især blandt unge mænd. Det kom bag på os, fordi sygefraværet normalt falder i krisetider," siger han.
Thomas Lund mener ikke, at kravene til de unge på arbejdsmarkedet er hårdere i dag end tidligere.
"Det kan være, at den opleves forskelligt, men der er ikke videnskabeligt belæg for at sige, at det er blevet barskere at være ung på arbejdsmarkedet," siger han.
Thomas Lund mener, at 'curlingbørnene' er blevet voksne.
"Der er blevet fejet foran mange af dem op gennem opvæksten og i uddannelsessystemet, og lige pludselig bliver der stillet nogle krav. Det vil vi gerne forske mere i: Hvordan opleves det at komme ud på arbejdsmarkedet?" siger han og understreger, at unge, som har haft et fritidsjob, har mindre sygefravær som voksne end dem, som ikke har haft et fritidsjob.