Usher skulle lørdag eftermiddag have været gift med stylisten Tameka Foster.
Men kort før de mellem 70 og 100 inviterede gæster begyndte at ankomme, blev brylluppet aflyst. Det skriver People.com.
- Det blev i dag meddelt, at bryllupsceremonien for Usher Raymond IV og Tameka Foster var blevet aflyst. Der vil ikke blive givet yderligere oplysninger vedrørende omstændighederne omkring aflysningen, men vi håber på respekt for privatlivets fred, lød det i en pressemeddelelse udsendt af Ushers talskvinde Patti Webster.
Hun ville ikke kommentere, om Usher og Foster stadig er forlovet eller om de overhovedet er sammen mere.
Parret venter barn sammen til efteråret. For den 28 årige Ushers vedkommende skulle det have været første tur til alteret, mens 37 årige Tameka Foster, der er mor til tre, havde prøvet det en enkelt gang før.