En 40-årig kvinde fra Hellerup skal nu sidde varetægtsfængslet i mindst fire uger.
Det sker efter, at en dommer i USA har udstedt en arrestordre på hende.
Kvinden er sigtet for at have koordineret adskillige aktioner, hvor større mængder ecstasy er blevet smuglet fra Holland til USA.
Ifølge politiadvokat Niels Vejlby fra Nordsjællands Politi nægter kvinden sig skyldig og overvejer at kære fængslingen til Østre Landsret.