
Del på Facebook
JOURNALIST
Nyhedsavisen
Nyhedsavisen udgav artikler på Avisen.dk frem til 1. september 2008
Af Leny Malacinski, lema@avisen.dk
Familien Aydogmus, hvis søn sidder fængslet for brandstiftelse, har gjort et stærkt indtryk.
Deres 18-årige søn venter netop nu i Vestre Fængsel på en dom for at have brændt et vaskeri af under urolighederne i februar i den københavnske forstad Høje Gladsaxe.
I Nyhedsavisen i går opfordrede de i et åbent brev politikerne til at udelukke imamer fra integrationsdebatten og i stedet skabe en fælles dansk drøm for borgere med forskellig baggrund efter inspiration fra den amerikanske drøm.
Og den drøm vil Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt gerne være med til at bygge op.
»Jeg er begejstret over, at de siger så tydeligt, at vi skal tale direkte med hinanden og ikke gennem imamer. Jeg vil meget gerne mødes og drikke kaffe hjemme hos dem. I den danske drøm skal der være plads til alle. Uanset hvilken baggrund man har, skal man kunne dele en drøm om ansvar, rettighheder og pligter. Alle er velkomne, hvis de vil holde af dette fantastiske samfund,« siger Helle Thorning-Schmidt.
Meget tilfælles
Faren Besim Aydogmus er klar til at sætte kaffen over.
»Hun er velkommen til at komme, når hun vil. Men hun skal komme som et ganske almindelig menneske og møde nogen, der har utroligt meget til fælles med hende,« siger Besim Aydogmus, der tilføjer, at det skal være om eftermiddagen.
Flere politikere efterlyste synlighed fra forældrene til de uromagere, der stod bag ildspåsættelser og hærværk i flere danske byer i februar. Det fik familien til at stå frem i bekymring over, om deres søn vil kunne fortsætte sit liv efter en eventuel dom.
Den 18-årige søn går på handelsgymnasiet. Faren kom til Danmark fra Tyrkiet som otteårig og er lagerarbejder, mens moren Susan Aydogmus er social- og sundhedshjælper.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.