Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 2. marts 2010, kl. 06:29
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Det er nok ikke privatøkonomi, de snakker om.
Det er nok ikke privatøkonomi, de snakker om. (Foto: Colourbox)

Unges økonomi sejler

De tror selv, at de har meget godt styr på det der med penge. Men et ord som 'rente' kan godt give hovedbrud, hvis man er 18 år.

Det kan ikke komme som en overraskelse, at det koster penge at låne penge. Og jo, så måske alligevel. I hvert fald for mange unge.

Et flertal af de danske unge mangler basal viden om privatøkonomi og ved for eksempel ikke, hvad renter eller årlig omkostningsprocent er for noget. Og flere end hver anden dansker mellem 18 og 27 år lægger ikke et budget. Det viser en undersøgelse, som YouGov Zapera har lavet for Danske Bank.

"Ungdommen er vokset op i en kultur, hvor det handlede om at forbruge og købe nyt. De er blevet hjulpet godt på vej af banker, som ofte kastede penge i nakken på kunderne, så snart de trådte ind i banken," siger professor og ekspert i finansiering Peter Løchte Jørgensen til Berlingske Tidende.

Og så bliver det svært, når bankerne ikke længere kaster penge i nakken på dem.

De sorte huller i deres viden om privatøkonomi betyder nemlig, at de gældsætter sig til op over begge ører. I dag er der 45.000 unge mellem 21 og 30 år registreret som dårlige betalere i RKI. Det er det højeste antal nogensinde.

Paradoksalt nok viser undersøgelsen også, at de unge egentlig tror, at de har meget godt styr på deres økonomi.

86 procent af de adspurgte betegner dem selv som økonomisk ansvarlige, og 70 procent mener, de har en god forståelse for penge og privatøkonomi.

02.03-2010 | 10:51 af Jan Holm
Det største problem med de unge og deres penge er, at de er fuldstændigt ligeglade med om de skylder penge.

De bruger løs og tænker sjældent på hvordan de skal betale deres udgifter/gæld og så kommer de selvfølgelig i RKI, men bliver de klogere af dét ?

Jeg tvivler.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.