Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Unge tjekker Facebook efter sex

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Hver tredje bruger af de sociale medier Facebook og Twitter logger på deres profiler, når de har haft sex, viser ny undersøgelse.

13. okt. 2009 kl. 17:53 Oliver Batchelor
27 procent af den yngre gruppe logger desuden ind på Facebook eller Twitter flere end 10 gange om dagen.
27 procent af den yngre gruppe logger desuden ind på Facebook eller Twitter flere end 10 gange om dagen. Foto: www.colourbox.com
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Oliver Batchelor

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Hvis du bare ikke kan vente med at logge dig på Facebook eller Twitter, når du har dyrket sex.. Tja, så er du ikke alene.

Faktaboks

40 procent af de yngre brugere har tjekket Facebook under kørsel.

35 procent har benyttet sig af et ledigt øjeblik under en date til at tjekke profilen.

64 procent har gjort det på arbejdet. Og 65 procent under ferien.

Samtidig er 27 procent så afhængige af Facebook, at de tjekker deres profil flere end 10 gange om dagen.

Kilde: www.retrevo.com

Hver tredje bruger under 35 år svarer i en amerikansk undersøgelse, at de ofte benytter sig af de to sociale medier efter sex.

Ifølge firmaet Retrevos Gadgetology Report er det dobbelt så ofte mænd som kvinder, der føler trang til at logge sig på de sociale netværk, når strabadserne i sengen er overstået.

Og der er ingen grund til at tro, at danske unge er en tøddel anderledes, fortæller Daniel Bæk, partner i firmaet Nodes, der til daglig rådgiver danske virksomheder om kampagner på Facebook.

"De danske unge bruger mindst ligeså meget Facebook, Twitter og andre sociale medier som de amerikanske unge. Især Facebook er de danske unge langt fremme med og førende i forhold til udbredelsen i resten af verden," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

Om de unge bruger Facebook til at fortælle deres venner og netværk om deres seneste erobring eller udfoldelsernes indhold, vidner undersøgelsen dog ikke om.

Men det står klart, at de sociale medier er blevet en integreret del af de unges hverdag, fortæller Daniel Bæk.

"Vi ser at de unge benytter Facebook på en måde, som kan virke helt besat set ud fra ældre generationers synspunkt, der typisk ikke er vokset på med internettet. Men for de unge er det helt normalt at være online konstant og dele deres liv med vennerne online - uanset om det er under Paradise Hotel eller efter at have været i byen," siger Daniel Bæk.

Den ældre generation over 35 år er dog ikke helt "sat" af de unge. Alene i 2009 er tallet for 36-45-årige danske Facebook brugere vokset fra 29 procent til 48 procent af befolkningen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites