Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 31. aug. 2010, kl. 06:22 og opdateret kl. 07:49
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Unge er i risikozonen for livsvarige skader på deres fritidsjob.
Unge er i risikozonen for livsvarige skader på deres fritidsjob. (Foto: Colourbox.com)

Unge risikerer varige skader på fritidsjob

Unge kommer oftere til skade, når de er på arbejde, end voksne. Næsten hver tiende er kommet til skade under fritidsarbejde.

Når unge efter skole forsøger at tjene lidt lommepenge risikerer de arbejdsskader, som følger dem hele livet.

Næsten hver tiende ung er kommet til skade, når de efter skole har været på fritidsjob. Ulykkesfrekvensen ligger højere end antallet af ulykker på de voksnes arbejdsmarked. Det viser en spørgeskemaundersøgelse lavet blandt 2500 unge fritidsjobbere under 18 år af Jobpatrulje 2010.

LO-sekretær Ejner K. Holst kalder det en skamplet på det danske arbejdsmarked, at unges job er mere risikofyldt end voksnes, og kræver bedre vilkår for Arbejdstilsynet. Det skriver avisen Arbejderen. Og spørger man Ejner K. Holst, er det tydeligt, hvem der svigter de unge.

"Problemet er, at arbejdsgiverne ikke har levet op til deres informationspligt. Man tror, at de unge mennesker ved alt om at være på arbejdsmarkedet, og det ved de jo ikke," uddyber LO-sekretær Ejner K. Holst til Newspaq.

Årsagen til svigtet ligger i den måde, arbejdsgiverne opfatter de unge som arbejdskraft.

"Jeg tror ikke, de tager det højtideligt. I bedste fald glemmer man at informere dem og i værste fald, så siger man 'det er også lige meget, de skal ikke være her så længe.'," siger Ejner K Holst, der mener, ansvaret skal placeres hos arbejdsgiverne.

Svigtet ses blandt andet i de unges svar, der afslører, at 35 procent ikke er blevet oplært i, hvordan man undgår arbejdsskader. Og at mere end hver tredje ung i sit fritidsjob løfter over de 12 kilo ad gangen, som er den tilladte grænse. Den manglende instruktion i blandt andet korrekt løfteteknik, betyder, at unge bevæger sig i farezonen for at få livsvarige arbejdsskader.

"Der er ingenting, der siger, at de unge har en specielt risikokultur, at de er ligeglade. De forsøger at gøre det så godt som overhovedet muligt, og når der ikke er nogen, der har fortalt dem, hvordan de skal passe på sig selv, så går det galt," siger Ejner K. Holst.

Jobpatrulje 2010's spørgeskemaer er blevet til på baggrund af frivillig arbejdskraft. I ugerne 26 til 32 har frivillige unge landet over undersøgt andre unges arbejdsforhold.

31.08-2010 | 22:55 af Kurt A. Nissen
De unge og deres forældre skal også tjekke om deres arbejdsskade er blevet anmeldt rigtigt, ellers kan skadelidte selv foretage denne via http://www.ask.dk - De unge har ret og pligt til at nægte at bryde arbejdsmiljøloven - men hovedansvaret ligger hos Arbejdsgiveren.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.