Før i tiden sagde unge højt av, når de blev undersøgt af en sessionslæge. Det var almindeligt at lyve sig syg eller svagelig for at slippe for værnepligtens kæft, trit og retning.

I dag er billedet vendt på hovedet. Drømmen om at blive soldat er nu så stærk, at flere unge bider smerterne i sig under lægeundersøgelsen. De lyver sig simpelthen raske for at kunne trække i trøjen.

"Vi har ikke statistik på det, men tendensen er tippet. Det sker desværre ikke sjældent, at unge mænd og kvinder fortier diagnoser eller direkte lyver om lidelser, fordi de så gerne vil være soldater," siger Peer Winberg, der har 20 års erfaring som sessionslæge i Syddanmark.

Luller dem ind i en hyggesnak

Før sessionen, der i dag har navnet Forsvarets Dag, skal de unge udfylde et spørgeskema om deres helbred. I skemaet spørger forsvaret blandt andet til medicin, misbrug, sygdomme og symptomer.

Læs også:

Danske soldater er blevet dummere

Skemaet skal skrives under "på tro og love", men flere skjuler trods det deres skavanker.

"Det kan være knæ- og rygskader, men det er ikke kun fysikken, den er gal med. Flere undlader også at skrive, at de har en depression," siger Per Winberg.

Han er så træt af at blive "taget ved næsen", at han har udviklet en særlig teknik mod bortforklaringer:

"Jeg luller dem ind i en hyggesnak. Når de begynder at slappe af, bliver de spurgt, om de aldrig har vredet om på anklen, når de har dyrket sport. Og så kommer nogle af dem til at tilstå. De bliver kede af det, når vi vender tommelfingeren nedad, men det er bedst for alle parter."

Holdt fodboldskade hemmelig

Jacob Brandt Andersen er medlem af Værnepligtsrådet, der fungerer som de værnepligtiges fagforening. Han bekræfter problemet og var selv vidne til snyd, da han var rekrut ved Jydske Dragonregiment i efteråret.

"Jeg havde for eksempel en på mit eget hold, der havde fået en knæskade til fodbold. Han holdt det hemmeligt, fordi han brændte for at være i forsvaret. Militæret er jo en særlig arbejdsplads med udfordringer, der er svære at få andre steder," siger han.

Skaden sprang op, og soldaten måtte vinke farvel til kammerater og karriere bare tre uger efter ankomsten til kasernen.

Læs også:

Danske soldater går i krig i silkeundertøj

Jacob Brandt Andersen tror, at snyderiet skyldes, at mange af nutidens unge oplever en nærmest magisk tiltrækning til militæret ikke mindst på grund af medierne, der stiller skarpt på de danske soldater i Afghanistan.

"I det informationssamfund, vi er vokset op i, er der meget få hemmeligheder tilbage, men forsvaret er en af dem. Mange unge fascineres af den verden, der gemmer sig bag pigtråden. De vil gå langt for at blive blandt de få udvalgte, der med tiden kan komme på internationale operationer," forklarer han.

Hver 10. får sparket

I 2011 blev hver 10. rekrut kasseret, fordi han viste sig at være fysisk eller psykisk uegnet, efter at han var startet på værnepligten.

Hvor mange af dem, der har manipuleret med sandheden under sessionen, ved forsvaret ikke, men konsekvensen af at lyve om hørenedsættelser og begyndende hofteskred kan være stor.

"De unge spilder både deres egen og forsvarets tid, men det værste er, at de risikerer at forværre deres skader," siger sessionslæge Peer Winberg.

Også Jacob Brandt Andersen fra Værnepligtsrådet fraråder kommende rekrutter at snyde.

"Selvom det ikke er strafbart, er det fjollet at fortie en sygdom som for eksempel astma. Det er jo lidt svært at holde en inhalator hemmelig for en overordnet i de fire måneder, værnepligten typisk varer," lyder hans slutreplik.