Den unge fyr på cyklen er bare en af de mange uheldige, uskyldige og tilfældige.

Fredeligt triller han hjemad i nattemørket efter en sen bytur. Ned ad den mørkegrå Nordre Fasanvej på ydre Frederiksberg.

Klokken er lidt over tre, da han passerer husnummer 140. Armen med jernrøret flyver pludseligt ud fra kredsen af unge mænd på fortovet. Det rammer ham i hovedet. To hidsige hænder skubber ham af cyklen, og knivstikkene regner over ham.

Få sekunder efter er det overstået. Den unge mand ligger hårdt såret tilbage på den blodige asfalt. Hans penge er væk. De forsvandt med bødlerne i natten.

Senere på morgenen sker det igen. To gange og tæt på. Med cirkelspark og knive, jernrør og totenschlægere.

I alt tre unge mænd bliver ofre for meningsløse overfald natten til den 28. oktober. Allerede dagen efter er politiet på sporet af to af gerningsmændene.

De er 22 år. Bor i København. Og så er de af anden etnisk herkomst end dansk.

Det er de ofte, overfaldsmændene i de danske byer.

»Det er pokkers ærgerligt. Og dybt bekymrende,« siger drabschef Ove Dahl fra Københavns Politi.

Han har været politimand i 36 år. Når Ove Dahl er bekymret, er der noget at være bekymret over.

»Det foruroliger mig, at man stadig ikke har kunnet gøre noget ved det, for det her er jo ikke noget nyt fænomen. Men faktum er, at de unge indvandrere stadig fylder alt for meget i vores arbejde. De er indblandet i for mange sager og er overrepræsenteret i statistikken,« siger han.

Skidt tendens

Tallene giver ham ret.

· I København har to ud af tre, 62 procent, af de unge under 18 år, der hidtil i 2007 er blevet fremstillet i dommervagten for røveri eller vold, anden etnisk baggrund end dansk.

· I Gjellerup Parken i Århus har 16 procent, flere end hver sjette, af drengene mellem 10 og 17 år været sigtet for overtrædelse af straffeloven for røveri, vold, hærværk eller tyveri. Antallet af sigtelser mod områdets unge er fordoblet fra 2005 til 2006. 85 procent af områdets beboere er nydanskere fra primært lande i Nordafrika og Mellemøsten.

· I Fyns Amt har borgerne siden årsskiftet foreløbigt oplevet 200 gaderøverier. I hele 2006 var tallet kun 169. Ifølge politiet i Odense er en stor del udført af indvandrerbander fra Vollsmose-området.

· Halvdelen af de unge, der idømmes den såkaldte ungdomssanktion – et behandlingsforløb for unge kriminelle, er af anden etnisk oprindelse end dansk.

· På landsplan er antallet af gaderøverier steget med 10 procent på et år og er nu på sit højeste niveau i fem år. Politiet i Århus, Odense og København formoder, at indvandrerbander står bag en forholdsmæssig stor del af dem.

Både drenge og piger

Det er ikke kun i storbyerne, at indvandrerne fylder meget i statistikkerne.

I Slagelse på Sjælland er tilfældige unge i nattelivet og svage hjemløse på det seneste umotiveret blevet overfaldet og tævet. Brandbiler og politibiler er blevet mødt med kasteskyts i form af flasker og sten, når de har vovet sig ud i de socialt belastede områder i Nordbyen. Det lokale politi har søgelyset rettet mod 15 unge af både dansk og udenlandsk oprindelse i kikkerten.

Og i Sønderborg i Sønderjylland har grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk i løbet af de seneste par måneder begået røveriske overfald og påsat brande i bydelen Ulkebøl, som er et område med store sociale problemer. Ganske som mange andre steder i landet har forbryderne i flere tilfælde været helt unge piger med indvandrerbaggrund.

»De uddeler knytnæveslag og frarøver kontanter og mobiltelefoner fra andre unge,« siger Peter Baum, der er vicepolitikommissær i Syd- og Sønderjyllands Politi.

»Men vi oplever vel bare det samme, som alle andre danske byer på størrelse med Sønderborg gør for tiden. Der er et tiltagende problem med ungdomskriminaliteten. Og det er overvejende unge udlændinge og indvandrere, der udgør problemet,« siger Peter Baum.

Hærger indkøbscentre

I forsommeren blev de nordsjællandske byer Nivå og Kokkedal rystet af stribevis af optøjer, hvor unge med indvandrerbaggrund satte politibiler i brand, hærgede et omrejsende cirkus og skræmte kunderne væk fra det lokale indkøbscenter med truende adfærd og kanonslag.

Også andre storkøbenhavnske indkøbscentre er i ungdomsbandernes vold. I Ballerup Centret vest for hovedstaden har man stadig flere problemer med unge af anden etnisk herkomst end dansk.

»Det er blevet voldsommere i løbet af de seneste par år. Hos os har det ikke været så slemt siden 1970 erne. De yngste af ballademagerne er helt ned til 14-15 år, mens bandelederne typisk er i midten af tyverne,« siger centerdirektør Torben Andersen.

I indkøbscentret Fisketorvet på Vesterbro i København har centervagterne indført forbud mod grupperinger på mere end tre personer for at undgå, at de højrøstede bander bruger centret som varmestue.

Og længere sydpå i Ishøj Bycenter har man ansat specialuddannede vagter for at dæmpe de urolige unge, hvilket dog ikke altid er nok: I sidste uge blev en ung mand slået med en knust flaske på centrets parkeringsplads af unge med indvandrerbaggrund, fortæller administrationschef Annett Beckert. Med flænset, blødende kind søgte han tilflugt inde i en butik.

»Vi oplever vold, hærværk og tasketyverier. Nogle gange ryger der en rude eller en bænk, og for et par måneder siden flækkede de en flagstang,« siger Annett Beckert.

»Det er et kæmpeproblem. Og det bliver værre og værre. Bandernes truende adfærd gør, at kunder og borgere af og til føler sig utrygge, og vores vagter er virkelig nødt til at være aktive. Men det her er jo ikke kun et problem for Ishøj. Det handler om, at vi har en hel generation af unge andengenerationsindvandrere, der er blevet tabt på gulvet,« siger Annett Beckert.

Tabt for samfundet

Dér har hun en pointe, mener Jens Asger Hansen. Københavns værste rødder ender som regel hos ham, når politiet får fat i dem. Han er forstander på den socialpædagogiske døgninstitution Sønderbro på Amager i København, hvor de unge forbrydere afsoner deres straf. Og han genkender billedet.

»Det er sørgeligt, men sandt. Vi har en voldsom overvægt af unge med en anden etnisk baggrund end dansk,« siger han. Børnene på Sønderbro er primært indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra Nordafrika, Mellemøsten eller landene i det tidligere Jugoslavien. Og det på trods af, at indvandrerne og deres efterkommere fra de såkaldte ikke-vestlige lande kun udgør 14 procent af hovedstadens befolkningsgruppe.

Jens Asger Hansen, der er uddannet socialrådgiver, medgiver, at han ikke har nogle originale bud på, hvorfor de utilpassede unge indvandrere fylder så meget. Men han prøver alligevel:

»Det er de klassiske integrationsproblemer, blandet med den følelsesmæssige forvirring det er, at være teenager i et vestligt samfund,« siger han.

»Det er i forvejen ikke let at være teenager. Hvis man ovenikøbet tilhører en gruppe, som samfundet har dårlig kontakt med, og ikke har nogle nogle velfungerende forældre til at sætte rammer, så kan reaktionerne hurtigt blive meget voldsomme. Det er en af grundene til, at vi ser de mange knivstikkerier og røverier,« siger han.

»De her unge er jo blevet tabt for samfundet, uden at nogle voksne har grebet ind. Forældre og myndigheder har blot set passivt til, mens børnene er røget ud af skoler og ind i kriminalitet,« siger han.

Dyr fiasko

Flere af de unge på institutionen Sønderbro er blevet idømt en såkaldt ungdomssanktion, et toårigt behandlingsforløb, som domstole siden 2001 har kunnet idømme unge kriminelle, der ikke må placeres i fængsler sammen med voksne. I 2006 blev 118 unge idømt ungdomssanktion - godt halvdelen havde anden etnisk baggrund end dansk.

Og selv om man faktisk på netop Sønderbro har en rimelig succes med at få de unge ud af kriminalitet, har ordningen på landsplan været en dundrende fiasko. En ny opgørelse viser, at otte ud af ti af de unge hurtigt begår ny kriminalitet, efter de har overstået sanktionen.

En skidt statistik for en ordning, der koster skatteyderne mellem 1,5 og to millioner kroner per behandlingsplads.

Professor i strafferet Jørn Vestergaard har desuden kritiseret ungdomssanktionen for at være rodet, tilfældig og uretfærdig, og justitsminister Lene Espersen (K) har da også lovet en grundig kulegarvning af indsatsen mod ungdomskriminalitet. En kommission har nu halvandet år til at komme med en konklusion.

Forældrenes ansvar

Imens kan drabschef Ove Dahl og hans politikolleger landet over så fortsætte kampen for rolige gader. Selv om de har svært ved at se, hvad de kan gøre mere.

»Hvordan vi løser det her problem? Tjah, det er jo 100.000 kroners-spørgsmålet,« siger Peter Baum fra politiet i Sønderborg.

Han griner kort og genfinder alvoren:

»Vi samarbejder med de sociale myndigheder, skoler og lokalrådene i områderne, hvor de unge bor. Vi gør virkelig, hvad vi kan, for at få de her unge fjernet fra gaden og ind på nogle sikrede institutioner,« siger han.

Og det er ganske vist: I årevis har kommunerne brugt store ressourcer på SSP-samarbejdet mellem skoler, sociale myndigheder og politiet. De unge får tilbudt mentorordninger, så de kan få vejledning til job og uddannelse. Og ghettoer byfornyes, forskønnes eller rives ned.

Alligevel er de unge indvandrere altså stadig klart i overtal i kriminalitetsstatistikkerne.

»Vi kan snakke nok så meget om, at det er samfundets skyld. Men hovedansvaret ligger hos de unges forældre. Hvis ikke de træder i karakter og får sat skik på deres børn, vil vi også i fremtiden opleve unge ned til 12-årsalderen rende rundt i gaderne og fægte med knive,« siger drabschef Ove Dahl og fastslår:

»Vi kan kun løse problemet ved at give de unge de unge en ordentlig opdragelse,« siger han.

»Giv dem ansvar«

Spørgsmålet er dog, om en skideballe fra en sur, gammel politimand hjælper nogetsomhelst.

27-årige albanskfødte Money fra den uroplagede københavnske bydel Tingbjerg tvivler. Han var selv en af de hærdede unge kriminelle, før han kom på ret køl og fik et job.

»For de her unge indvandrerdrenge gælder jo kun gadens lov. Ikke politiets eller samfundets. Gadens lov er en helt anden. Her er man sej, hvis man begår kriminalitet og går med kniv. Jo værre du opfører dig, jo højere i hierarkiet ligger du,« siger han.

Som han ser det, gælder det om at give de unge ansvar og aktiviteter.

»Lad dem bygge et hus med deres egne hænder og giv dem ansvaret for det. Lad dem skabe noget meningsfyldt, eksempelvis en ungdomsklub, og giv dem en gokartbane. Det behøver ikke være så indviklet,« siger han.

»Unge drenge er vilde i en periode, sådan vil det altid være. Men hvis man kan holde dem fra kriminaliteten, og hvis man kan få dem på ret køl, inden det er for sent, så skal det nok gå. Så finder de ud af, at alle de ældre drenge med knive, som de gik og så op til, bare er nogle bumser. Og at det, der virkelig betyder noget, er at få sig en familie, en uddannelse og et job,« siger Money.

Han holder en kort pause, før han på sin blanding af gadekøbenhavnsk og sydlandsk udbryder:

»Inshallah. Om gud vil.«