Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 17. marts 2010, kl. 12:52
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Unge meddeler i ny undersøgelse, at de bliver skubbet og slået af deres forældre.
Unge meddeler i ny undersøgelse, at de bliver skubbet og slået af deres forældre. (Foto: Colourbox)

Unge bliver slået af mor og far

Det er forbudt at slå børn. Alligevel viser en ny undersøgelse, at danske unge oplever vold i hjemmet.

Vi bliver skubbet, rystet, får knytnæveslag, spark og slået med flad hånd af vores forældre, lyder det fra danske unge.

Det viser nye tal fra Folkesundhed fra Statens Institut for Folkesundhed. 4,8 procent af unge 15 og 16-årige drenge og 9,4 procent af pigerne svarer ja til, at de har oplevet fysisk vold fra mor eller far i løbet af de seneste 12 måneder.

Tre ud af fire har kun oplevet en mildere former for fysisk vold. Grunden, til at flere piger end drenge rapporterer om vold, kan være, at piger har en anden grænse for fortolkning af handlinger som 'vold' end drenge, lyder forklaringen i en pressemeddelelse.

Tallene er kommet frem på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse af næsten 4000 elever fra landets 9. klasser. De er blevet spurgt om deres hverdag og trivsel i 2008. Blandt andet skulle de svare på spørgsmål om forældrenes reaktioner, når der var konflikter i hjemmet, om de blev udsat for vold uden for hjemmet og om, hvem der udøvede volden.

Måske ikke så overraskende vise det sig, at alkoholproblemer hos de voksne og hyppige skænderier mellem forældre øger risikoen for fysisk vold mod de unge.

Ifølge instituttet er det vigtigt, at forældrene kender til konsekvenserne af deres vold, hvis problemet skal forebygges.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.