Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ungdomshusgrunden ligger brak

Start et spil på Spigo.dk
Spil

For præcis et år siden blev Ungdomshuset ryddet. Men den religiøse bevægelse Faderhuset har stadig ikke fundet ud, af hvad den tomme grund skal bruges til. Hård kritik fra de unges advokat.

1. marts 2008 kl. 15:00 Laurits Nansen
AppleMark
AppleMark
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Laurits Nansen

Journalist

1999-2004: Læser historie ved Københavns Universitet og journalistik ved Roskilde Universitetscenter.

2004-2006: Journalist på Morgenavisen Jyllands-Posten

2006-: Journalist på Nyhedsavisen

For præcis et år siden stod her et hus. Opført til arbejderbevægelsen og erobret af bz ere og autonome. Nu er her ingenting. Ikke engang en plan for fremtiden.

De religiøse bevægelse Faderhuset, der smed de unge på porten og rev Ungdomshuset ned, har stadig ingen planer for, hvad der skal ske med deres tomme grund på Jagtvej 69. Det er heller ikke lykkedes de kristne at sælge den til nogen.

Dermed er alle endt som tabere i balladen om Ungdomshuset, mener de unges advokat, Knud Foldschack:

»De unge har mistet deres hus. Faderhuset har brugt fem millioner på at rive det ned, men har hverken kunnet få solgt grunden eller besluttet sig for, hvad den skal bruges til. Og københavnerne har skullet betale en millionregning for al det hærværk og politi, der blev sendt på gaden, siger han.

»Faderhuset kunne som mimimum have solgt grunden, så den kunne bruges til noget konstruktivt - for eksempel til et hjem for hjemløse, et socialt tilbud eller noget andet. Det irriterer mig grænseløst, at dette kølige retssamfund nu har ført til en situation, hvor alle er blevet tabere,« siger han.

Også socialdemokraterne i København ærgrer sig over, at der intet er sket med grunden.

»Vi opfordrede fra begyndelsen Fadeshuset til at sælge ejendommen hurtigst muligt, så den kunne blive brugt til et godt formål. Det er sørgeligt, at der ikke er sket noget. Grunden er jo en af de mest attraktive i København,« siger Jesper Christensen, socialdemokraternes gruppeformand i København.

Alle muligheder åbne

Faderhusets forhandler, Mikael Djarling, siger til Nyhedsavisen:

»Vi har ikke besluttet at sælge grunden, men har heller ikke udelukket det. Alle muligheder er åbne. Måske bygger Faderhuset et nyt hus, som vi selv kan bruge. Måske sælger vi grunden. Indtil vi finder en afklaring, har vi forsøgt at spørge folk på Nørrebro, om de vil bruge grunden til loppemarked eller legeplads. Men det er der ikke kommet noget ud af.«

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
01.03-2008 | 15:32 af Lars Nielsen
Faderhuset kunne jo sætte en skamstøtte over de unges mange vandaliseringer, pyromani, kasten med brosten, afbrænding af biler etc på grunden, en slags totempæl med mohikanerfrisure og nitter og piersinger på vejen ned.
 
 
01.03-2008 | 15:42 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.03-2008 | 17:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.03-2008 | 18:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
02.03-2008 | 12:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
02.03-2008 | 16:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites