Danskerne skal uddanne sig. Vi skal være et vidensamfund. Vi skal leve af innovation og gode ideer.
Væksten skal komme fra de gode danske idéer.
Talen hører man igen og igen, når politikere fra både rød og blå blok peger på, hvad der skal finansiere dansk velfærd. Alle har for længst opgivet tanken om, at konkurrere med billige håndværkere fra øst og industriarbejdere fra Asien.
Men nye tal viser, at det står umådeligt sløjt til med den danske idéhat.
Kineserne kommer
Ser man på, hvor mange patentansøgninger, der indleveres til Den Europæiske Patentmyndighed, kan man konstatere, at vi søger flere patenter end nogensinde før. Til gengæld er vi overhalet med flere længder af blandt andre kineserne og sydkoreanerne, der stormer frem.
Mens danskerne indleverede fem procent flere ansøgninger i 2010 i forhold til året før, indleverede kineserne 54 procent flere ansøgninger, og Sydkorea øgede med 20 procent.
I alt havde danske virksomheder 2.157 ansøgninger, kineserne havde 12.698, og sydkoreanerne havde 12.342.
Hård konkurrence
”Det, man patenterer, er et udtryk for nye ideer. Og tallene viser, at der er nogen derude, der får kodylt mange og gode ideer. Det er aggressivt. Det europæiske idemarkedet er under pres,” siger Henrik Herlau lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, der har forsket i innovation og entrepanørskab.
Han mener, at danske magthavere undervurderer, hvor gode andre lande er til at få ideer, og hvor hård kampen er på ideernes marked.
Under angreb
Den største fremgang ses inden for bioteknologi og fødevareteknologi, områder, som indtil nu har været dem, Danmark ville satse på.
Henrik Herlau kalder tallene ’farlige’ for den danske satsning om vækst gennem innovation.
”Patenter angiver, hvor nationer satser, og det er klart, at når de begynder at gå så hårdt frem, så er det, fordi de vil lave noget. Det er farligt, hvis folk lægger patenter rundt om dig. Det betyder, at du ikke rigtig kan rykke dig, og så begrænser det meget, meget voldsomt din mulighed for at udfolde dig,” siger han.
Mangel på nye ideer
Og patenter er ikke det eneste sted, hvor dansk ideudvikling går med krykke.
En analyse fra Dansk Erhverv (DE) viser, at kun en ud af fem virksomheder har sendt et nyt produkt eller service på markedet inden for de seneste tre år. Konklusionen er, at ’virksomhedernes innovation står i stampe’.
”Der er for få virksomheder i Danmark, der får nye ideer. Det paradoksale er, at vi godt ved, hvad vi skal leve af. Vi skal være et videnssamfund, og vi skal lægge os i den globale værdikæde ved at udvikle og designe. Men spørger man erhvervslivet, om vi er gode nok, lyder svaret: ’Nej, vi sakker bagud internationalt set’,” siger chefkonsulent i DE Christian Ohm.
I DE kalder man udviklingen ’meget bekymrende’.
Derfor har man foreslået, at der nedsættes et nationalt, uafhængigt innovationsråd. Rådet skal blandt andet sikre, at den offentlig producerede viden kommer ud i de små virksomheder og skaber nye ’tankegange’.
Farvel bacon, goddag innovation
Og det bliver ikke bacon og bøgeskove, men innovative ideer, der kan tage kampen op på et globaliseret marked, og som skal fylde i statskassen i fremtiden. Det siger Nina Smith, professor i nationaløkonomi og tidligere økonomisk vismand.
”Den er ret entydigt,” fastslår hun.
Nina Smith understreger, at Danmarks ’innovative kapacitet ikke er så dårlig endda’. Vores ’stærke økonomi’ viser, at vi har nogle ideer, som er penge værd uden for landets grænser.
Alligevel advarer hun mod, at danskerne bliver for komfortable ved tanken om egne konkurrenceevner.
”Vi lever på fortidens laurbær. Og vi skal anstrenge os for ikke at sakke agterud i forhold til andre lande, hvis vi kigger 10-20 år frem. Vi har haft en arbejdsstyrke, som var den relativt mest veluddannede i verden. Det er det, vi begynder at tabe,” siger Nina Smith.
Uddannelse er afgørende
Innovation forudsætter nemlig uddannelse, forklarer hun. Og vi er ikke det eneste land i verden, der tror på uddannelse. Andre lande, hvis økonomi vokser, og som vi ikke har været vant til at konkurrere med, har også fundet ud af at uddannelse og innovation er vejen til vækst.
”Løsningen er at satse mere massivt på uddannelse, forskning, viden og innovation. En hel del af det skal finansiere af det offentlige. Vi er nødt til at have verdens bedste folkeskole. Det havde vi engang, og det er det, vi lever af nu. Men den ressource er der ikke om 10-20 år med mindre, vi gør noget for det,” siger Nina Smith.
Regeringens endelige vækstplan foreligger endnu ikke. Det gør til gengæld S og SF’s, og den indeholder overordnet nogle gode takter, mener Nina Smith.
”I rød plan ligger erkendelse af, at det er nødvendigt med en massiv investering i viden og kompetencer for hele befolkningen. Jeg er ikke enige i alle dele. Men grundtankerne går den rette vej,” siger Nina Smith.
"Vi er nødt til at have verdens bedste folkeskole. Det havde vi engang, og det er det, vi lever af nu ... I rød plan ligger erkendelse af, at det er nødvendigt med en massiv investering i viden og kompetencer for hele befolkningen"
Nina Smith, professor i nationaløkonomi og tidligere økonomisk vismand