Det hele foregik i Skåne zoologisk have i Höör, mens der var gæster i dyreparken.
Ulvene benyttede den megen sne til at bryde ud af deres indhegning, og ind i naboburet, hvor de gik på jagt efter elge og kronhjorte. Det skriver den svenske avis Kvällsposten.
Personalert i dyreparken var nødt til at bevæbne sig og skyde mindst fire ulve i et forsøg på at beskytte de andre dyr i dyreparken, fortæller dyreparkens tidligere direktør Staffan Åkeby til avisen. Han var tilfældigvis til stede for at vise nogle gæster rundt.
Den zoologiske have vil i løbet af i dag fortælle mere om, hvad der skete i går, oplyser zoo-direktør Camilla Jönsson.