Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 8. marts 2010, kl. 10:45
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Kvinderne har overtaget arbejdsmarkedet i regeringen: Minister, udvalgsformand og ordfører, her Ulla Tørnæs, er alle kvinder
Kvinderne har overtaget arbejdsmarkedet i regeringen: Minister, udvalgsformand og ordfører, her Ulla Tørnæs, er alle kvinder (Foto: Scanpix/Morten Stricker)

Ulla Tørnæs: Jeg har aldrig været i A-kasse

Kvinderne har sat sig på arbejdsmarkedet i regeringen - sidste skud på stammen er Venstres ordfører, Ulla Tørnæs
Ulla Tørnæs

Siden hun var midt i 20'erne har Ulla Tørnæs været enten ansat af eller valgt for Venstre. Først ansat i pressetjenesten, så medlem af Folketinget, hvor hun blev politisk ordfører. I 2001 blev hun undervisningsminister, og i 2005 blev hun udviklingsminister.

Ulla Tørnæs har læst jura på Københavns Universitet, men blev aldrig rigtig helt færdig. Hun har tidligere været medlem af arbejdsmarkedsudvalget, tilbage i 90'erne, hvor hun var den, der kæmpede for at forlænge barselsorloven til et år.

"Nej, nej, nej - det er bestemt ikke ideologisk. Jeg har bare aldrig tænkt, at det var nødvendigt for mig."

Venstres nyudnævnte arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, har aldrig været medlem af en A-kasse.

"Det har været en helt personlig overvejelse, og jeg har altid tænkt, at jeg nok skulle finde noget at lave, hvis jeg blev arbejdsløs," siger Ulla Tørnæs.

Tre kvinder i front

Samme holdning har Venstres beskæftigelsesminister, Inger Støjberg - hun har heller aldrig forsikret sig mod ledighed. De to tegner nu Venstre på beskæftigelsesområdet - sekunderet af endnu en kvinde, den konservative Helle Sjelle, som har fået posten som formand for arbejdsmarkedsudvalget.

Kvinderne har altså taget magten på regeringssiden, mens der på den anden side af bordet i det farverige udvalg er godt fyldt op med mænd.

Kvinde-område

"Det er lidt tilfældigt, at vi er så mange kvinder på regeringssiden. Men egentlig er det ikke mærkeligt, at det er et område, der interesserer kvinder - det handler jo om, hvad samfundet byder mennesker, der ikke kan forsørge sig selv," siger Ulla Tørnæs.

Hun har tidligere været arbejdsmarkedsordfører, i slutningen af 90'erne og er nu vendt tilbage. Til noget, der i hendes øjne er meget meget anderledes:

Som i forsamlingshuset

"Jeg er lidt overrasket over arbejdsfaconen. Nu var der åbent samråd den anden dag, og jeg må sige, at det var meget snakkende. Det var ikke særligt konkret og mindede mig mest af alt om en debat i et forsamlingshus. Men det er måske også fint nok, der er jo ikke så mange møder i forsamlingshusene længere," siger Ulla Tørnæs med et smil - og fortsætter, med endnu et smil:

"Som udviklingsminister længtes jeg ofte efter arbejdet i Folketinget, for der var jo ikke så meget lovgivning, men da jeg gik ud efter samrådet, tænkte jeg ved mig selv: Er det det her, jeg har længtes efter?"

Diplomaten

Samrådene i Arbejdsmarkedsudvalget er meget ideologiske. Der er ren højrefløj og ren venstrefløj, og ordene flyver gennem luften som tennisbolde. Særligt Socialdemokraternes Bjarne Laustsen og beskæftigelsesminister Inger Støjberg ynder at gå i in-fight - og når samrådene er åbne, og der dermed er offentlighed på, får den altid en lige en tand til.

Det er underholdende - men er det effektivt, og gør det livet for nemt for ministeren?

Som ny ordfører vælger Ulla Tørnæs den diplomatiske facon:

"Det er lettere at sige, hvad der er ens politik  i stedet for at holde sig stringent til spørgsmålene."

08.03-2010 | 10:53 af Kristian Mortensen
Fru Tørnæs kunne vel før hun blev minster få noget af sin fars ministerpension hvis hun blev arbejdsløs. Nu har hun sin egen ministerpension
Så hun sparer pengene til dagpenge forsikringen, men vil få hjælp fra det offentlige alligevel hvis hun ikke har noget arbejde
 
08.03-2010 | 11:01 af Helle Nielsen
Ellers har hendes mand vel kunne skaffe pengene, fra hans fabrikfarme i Polen.
08.03-2010 | 11:03 af Lars Nunnegaard
Hun er jo medhjælpende hustru!
 
08.03-2010 | 12:30 af henning olesen
ja hun har nok sit på det tørre, christiansborgerne sørger jo godt for at mele sine egne kager...
08.03-2010 | 13:40 af egon legaard
Dygtig pige ! Og hun generer sig heller ikke for, at bruge sort arbejdskraft ! En rigtig liberalbimbo !
 
08.03-2010 | 15:07 af Johannes Aagaard
Citat: Ulla Tørnæs: Jeg har aldrig været i A-kasse

Nej Ulla, fordi det fordrer jo i almindelighed at have haft et arbejde ...
08.03-2010 | 15:28 af Jørgen Mouritsen
Jeg har da været til mange møder i forsamlingshuse, hvor der har været mange gode dialoger. Men de forsamlingshuse Ulla Tørnæs har været i, har sikkert været til Venstremøder og der kan jeg nok give hende ret i, at det sikkert ikke har været så konkret. At hun så ikke også har været medlem af en A.kasse, som os andre dødelige, - er en uinterresant nyhed for mig, da familien Tørnæs har deres på det tørre.
At Inger Støjberg heller ikke har været medlem i en A,kasse siger mig ikke andet end, at vi nu har to toppolitikere som sidder i beskætigelsesudvalget uden kendskab til hvad det vil sige,at være arbejdsløs - selv om de er medansvarlige for den førte politik, som har været med til at skabe arbejdsløshed.
 
08.03-2010 | 15:30 af Kenneth Jakobsen
Hvis man vil kan man da også sagtens undværre en A-kasse.
Men jeg tror nu jeg beholder min A-kasse en rum tid endnu.
08.03-2010 | 15:45 af G Shumway
Nej, hvad skal hun med en A-Kasse.

Som medlem af folketinget, får man jo et helt års løn, såfremt at man ryger ud.

Som medlem at folketinget kan man naturligvis også gå på pension som 60 årig. Så efterløn har hun heller ikke brug for.

Men på den anden side, har Danmark for Ulla Tørnæs.
08.03-2010 | 16:33 af Jens Aage Jensen
Tænk, at disse borgerlige kvinder skal have med arbejdsmarkedspolitikken at gøre. A-kassen er både en forsikringsordning men også en ordning, hvor lønmodtagere ( i nyere tid også selvstændige) i fælles skab forsikrer sig mod ledighed. En stor del af det månedlige beløb går jo til staten, som et bidrag til forsikringen. Det er faktisk sådan, at en ledighed på ca 4% finansieres alene af a-kasse medlemmernes bidrag/kontingenter.
I gamle dage kaldte vi det solidaritet.
Deres uvidenhed synes enorm på området. Jeg frygter det værste.
08.03-2010 | 17:25 af Knud Helmer Andersen
Sådan tre overklasseløg, Tørnæs, Sjælle og Støjberg, der formentlig aldrig har bidraget en skid, til opbygningen af vores samfund, må formodes at have et ubetydeligt arbejdsmarkedskendskab, svarende til 0.

Regeringen udstiller sin uduelighed og mangelfulde interesser, ved at sætte sådanne novicer, på et så vigtigt område som arbejdsmarkedet.

Det er antageligt derfor det står så skralt til, med at skaffe indtægterne til at opretholde et anstændigt velfærdsniveau.

Nu var Lene Espersen jo også erhverv og økonomiminister. Hun har jo nok heller ikke så megen erfaring på arbejdsmarkedet.

Det kan da vist kun blive bedre.

MVH
KHA
09.03-2010 | 07:32 af marianne vind
Undre mig over debatten. Det er en borgerlig regering vi har. De færreste i den regering har været arbejdsløse eller på lavindkomst nogensinde. Hvorfor så nu denne debat. Der har siddet mænd på posterne i hele denne perioden. Men nu hvor det er kvinder, så forventer alle at de kender til det liv vi alm. danske lønmodtagere lever. Lige der tror jeg ikke der er forskel på om ministeren er en mand eller kvinde. Det er deres ideologi der er problemet.
09.03-2010 | 10:57 af Kenneth Jakobsen
Ja den er så mest borgerlig af navn. Og du har jo intet belæg for at påstå, at ingen af dem skulle have prøvet at være arbejdsløse eller på overførselsindkomst. SU har de fleste af dem som minimum været på.
Der er intet ivejen med deres ideologi. At være liberal eller konservativ, betyder da ikke, at man ikke kan sætte sig ind i, hvordan det er at være lønmodtager. Der findes et ikke ubetydeligt, antal borgerlige lønmodtagere. Jeg er selv en af dem.
10.03-2010 | 13:25 af Knud Helmer Andersen
Ja min ven Kenneth.
Men er det ikke også det, som man siger at selv guderne kæmper imod??

MVH
KHA
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.