Det er langtfra sikkert, at de ekstra penge, regeringen nu sætter af til ulandsbistand, vil komme verdens fattige til gode.

»Selvom vi er begejstrede for, at regeringen tilsyneladende er parat til igen at iføre sig førertrøjen på bistandsområdet, er vi nervøse for, om pengene nu også vil komme verdens fattige til gode,« siger generalsekretæren i IBIS Vagn Berthelsen.

Regeringen lægger i sit nye grundlag op til igen at hæve ulandsbistanden til en procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Det var VK-regeringen selv, der – under stærk kritik fra oppositionen og hjælpeorganisationer – sænkede ulandsbistanden til 0,8 procent af BNI, da den kom til i 2001.

Men selvom udsigten til flere ulandsmidler vækker glæde hos både oppositionspartier og organisationer, er der malurt i bægeret.Organisationerne frygter nemlig, at regeringen vil fortsætte med at udvande brugen af midlerne, så pengene ikke kommer verdens fattige til gode.

Pengene bliver i landet

De seneste år har regeringen flittigt brugt af ulandsmidlerne til for eksempel at forsørge flygtninge det første år, efter de er kommet til Danmark. Bare sidste år gik 400 millioner kroner af udviklingsbistanden til udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark , som det hedder i finansloven for 2007. Ligesom regeringspartiet Venstre for nylig lagde op til at bruge 100 millioner af ulandsmidlerne til at bekæmpe klimaforandringer i ulandene. Ifølge OECD s regler for ulandsbistand er der intet juridisk forkert i det, regeringen gør. Men resultatet er, at hjælpen til verdens fattigste udhules, siger organisationerne:

»Det er dybt problematisk, hvis de nye penge også skal bruges til at bekæmpe klimaproblemer, som er skabt af den rige verden. Der er så voldsomme problemer med fattigdom, aids og manglende uddannelse i ulandene, at alle kræfter og midler skal sættes ind på at bekæmpe det,« siger Vagn Berthelsen.

Det vil IBIS holde udviklingsminsteren oppe på, siger Vagn Berthelsen.

Også Folkekirkens Nødhjælp vil lægge pres på regeringen:

»Vi har desværre set, at bistanden de seneste år er blevet udhulet og brugt til formål, som ikke er kommet verdens fattige til gode. Derfor vil vi holde nøje øje med, at pengene rent faktisk går til at bekæmpe fattigdom,« siger generalsekretær Henrik Stubkjær.