Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ulækre skoletoiletter koster arbejdsdage

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Danske forældre har hvert år mere end én million fraværsdage på grund af deres børn sygdom. Men antallet af sygedage kan let reduceres.

19. jan. 2012 kl. 11:55 Irene Stelling
Dårlig hygiejne i daginstitutioner og på skolerne sender hver dag masser af børn i sygesengen. Ny undersøgelse skal vise, hvor slemt det står til.
Dårlig hygiejne i daginstitutioner og på skolerne sender hver dag masser af børn i sygesengen. Ny undersøgelse skal vise, hvor slemt det står til. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Irene Stelling

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Syge børn koster hvert år én million tabte arbejdsdage, fordi forældrene skal tage sig af deres kære små. Det svarer til, at 4.500 danskere var fraværende fra deres arbejde i et år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Ugebrevet A4.

Men antallet af sygedage er reelt endnu højere og skyldes i høj grad dårlige toiletforhold på landets skoler, mener forskningsleder Pernille Due fra Statens Institut for Folkesundhed.

"Mange forældre er nødt til selv at melde sig syge, hvis barnet er sygt mere end én dag. Derfor tror jeg, at tallet reelt er 50 eller 100 procent større," siger Pernille Due til Newspaq.

Hun er netop gået i gang med en stor undersøgelse, der skal vise, hvor syge danske børn er - og hvorfor de er blevet syge.

Det sker ved at sende sms'er ud til 3.000 forældre hver søndag aften i fire måneder med spørgsmål om, om deres barn har været syg, hvad de har fejlet - og om forældrene har været hjemme for at passe dem.

Samtidig bliver der taget bakterie-prøver fra skoletoiletterne og fra børnenes hænder, så man kan se, om de er blevet syge af dårlig hygiejne.

Ifølge Pernille Due foregår smittespredningen især på de danske skoletoiletter som forskeren betegner som "noget fra det gamle Østeuropa."

"På 40 procent af skoletoiletterne er der hverken sæbe eller noget at tørre med, og halvdelen af børnene oplever, at toiletterne er ulækre. Det gør, at mange ikke vil vaske hænder, og hvis de gør, så hjælper det ikke, hvis der ikke er sæbe eller de tørrer sig i bukserne, hvor man også har sin snotnæse," siger Pernille Due.

Hun tror, der er masser af penge at spare ved at forbedre skolernes toiletforhold.

"Hvis vi bare kan skære 10 procent ned på forældres fravær, har vi sparet rigtig mange penge samfundsøkonomisk," understreger hun.

Resultatet af undersøgelsen ventes om et års tid.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
19.01-2012 | 12:33 af henning olesen
hvem er det lige der gør toiletterne ulækre????, dårligt opdragede unger ikk'.
 
19.01-2012 | 18:37 af Martin Vestergaard
Tja, hvordan ville dit WC se ud hvis det blev gjort rent én gang for hvert 200 besøg? og der i øvrigt kun blev brugt ca 1½ minut på rengøringen.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites