Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ukendt TV 2-chef skal op på ølkassen

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Jeg glæder mig til at slippe af med ryet som slagteren , der fyrer medarbejdere. Til gengæld kan jeg blive bedre til at profilere TV 2, siger Anders Kronborg, kandidat til stillingen som TV 2-boss.

8. aug. 2007 kl. 14:26 Nyhedsavisen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Nyhedsavisen
Nyhedsavisen udgav artikler på Avisen.dk frem til 1. september 2008

Så snart den tidligere økonomidirektør på TV 2, Anders Kronborg, var blevet udnævnt til konstitueret administrerende direktør, meldte han sig som kandidat til at sidde permanent i boss-stolen. Det kaldte nogen en uklog beslutning.

Faktaboks

Født 10. januar 1964

Bor på Frederiksberg i København

Har tre døtre på 19, 13 og 10 år med sin hustru Agnete Gersing, direktør i Konkurrencestyrelsen.

Uddannet cand.polit. Er vokset op i Finansministeriet, kom til DR som ressourcedirektør, var siden koncernøkonomidirektør i det Berlingske Officin og administrerende direktør på Berlingske Tidende. Siden blev han økonomidirektør på TV 2. I dag kandiderer han til stillingen som direktør for TV2.

- Troværdighed er ekstremt vigtigt, og det ville være underligt at gå og tale sort i flere måneder. Jeg er kandidat, men hvis bestyrelsen finder en anden, bryder jeg ikke grædende sammen og går min vej, siger Anders Kronborg.

Det er også kaldt et smart medie-stunt?

- Jeg tror, bestyrelsen træffer deres beslutning uafhængigt af, hvad jeg melder ud. Hvis der skulle være et stunt, så skulle det være, at jeg nu har nogle måneder til at vise bestyrelsen, at jeg kan profilere TV 2.

Hvad vil være anderledes med dig som direktør?

- Per Mikael har været enormt god til at se forretningsmuligheder og tænke meget, meget stort. Det er jeg ikke sikker på, at jeg er ligeså god til.

Hvad kan du gøre bedre end ham?

- Det ved jeg ikke. Opgaven ændrer sig over tid, og jeg ved ikke, hvor god han ville have været til at sikre, at de ting, vi har sat i søen, også bliver gode. Tempoet skal fortsætte, vi skal lancere mindst én ny kanal om året, men vi skal også følge op på det gamle.

Hvem ser du som din største konkurrent til stillingen?

- Jørgen Madsen (administrerende direktør for MTG Danmark, der står bag Viasat og TV3 red.) er et rigtig godt bud, men jeg tvivler på, at han vil. Lars Munch (administrerende direktør i JP/Politikens Hus red.) er også et godt bud, men han skal formentlig halvere sin løn. Omvendt fik Per Mikael Jensen mere end halveret sin løn, og han gad godt alligevel.«

Hvorfor skal bestyrelsen vælge dig?

- Det skal de også kun, hvis de ikke kan finde én, der er bedre. Men jeg er inde i de projekter, vi har sat i gang, fremfor en ny, der skal sættes ind i det.«

Hvis bestyrelsen ikke vælger dig, hvad vil deres begrundelse så være?

- Det kan være det med, at jeg ikke er god nok til at profilere TV2 og stille mig op på en ølkasse – hvilket jo ikke vil være så underligt, fordi jeg har været økonomidirektør og haft dén rolle. Bestyrelsen har ikke set mig i rollen som administrerende direktør, og derfor er det heldigt, at jeg kan vise dem det.«

Hvad ved vi ikke om dig?

- At jeg i virkeligheden er enormt flink. I mediebranchen har jeg haft et ry som slagteren , for jeg begyndte tilfældigvis i DR, da medieforliget fjernede 100 millioner af licensen, og vi måtte hælde 600 mennesker ud på to-tre år. Og da jeg skiftede til Berlingske vendte konjunkturerne, og jobmarkedet forsvandt, så vi måtte hælde 600 mennesker ud der. Forretningsudvikleren Anders Kronborg, som har været med til at lancere DR2, at omlægge Berlingske til tabloidformat og Filmkanalen på TV 2, har ikke fyldt så meget. Fyringer er mere spektakulære - der er ikke så mange i mediebranchen, der har afskediget 1000 mennesker.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
08.08-2007 | 16:15 af K-drengen, v/ Jørgen V. Busk
Nå, da.

Ja, man kan jo undre sig over, hvorfor han kaldes slagteren, når han ikke "bliver nødt til at afskedige medarbejdere", men derimod "hælder folk ud".

Men han lyder da flink ...

;-)
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites