En ny forening vil give ikke-kristelige adgang til ritualer, der traditionelt har været afholdt af kirken.
En ny forening vil give ikke-kristelige adgang til ritualer, der traditionelt har været afholdt af kirken. (Foto: Arkivfoto)

Ugudelige ritualer udfordrer kirken

Send til
Debat  0
Anbefal
En ny forening vil udføre ceremonier som begravelser og navngivelser uden Guds indblanding. Foreningen findes allerede i udlandet, men danske præster føler sig ikke truet.

Fredag den 15. august 2008, 08:22

Ugudelige og troløse danskere, der savner ceremonier og højtidelighed ved skelsættende begivenheder i deres liv, får nu hjælp fra en nystiftet gruppe, der udfordrer religionens monopol på ritualer.

Det skriver dagbladet Information.

Foreningen Humanistisk Samfund vil gøre det muligt for danskere, der ikke er religiøse, at blive navngivet, komfirmeret, viet og begravet gennem ritualer, der intet har med Gud at gøre.

I stedet skal ritualerne bygge på humanistiske værdier som kærlighed, tolerance, respekt og lighed. Ritualerne skal udføres af uddannede celebranter og kan for eksempelv foregå derhjemme eller i naturen.

Der eksisterer allerede lignende foreninger i England, Norge, Tyskland og Sverige og initiativtager Erik Bertram Jensen siger til Information:

- Vi vil arbejde aktivt for, at folkekirken mister sit monopol ved at fortælle danskerne, at man kan lave ceremonier uden kirken og dens falske forestillinger, Det er ikke rimeligt, at folkekirken skal være noget, man skal fravælge, det burde være noget, man vælger til, siger han.

At ikke-kristelige tilbydes ceremonier ved begivenheder i livet, som kirken traditionelt har taget sig af, bekymrer dog ikke biskop Kjeld Holm fra Århus Stift.

- Verdslige ritualer er noget af det mest indholdstomme. I det sande ritual er det noget større end mennesket, der er i centrum, og det er det, der gør de kirkelige ritualer meningsfulde, men de skal da have lov til at gøre det, siger biskoppen til avisen.

 

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste