Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Uffe slukker øl-tørsten på festivalen

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Til daglig er Uffe Wolstrup ølkusk hos Tuborg. Men hvert år under Roskilde har han det overordnede ansvar for, at flere millioner kolde dåseøl kommer ud til de tørstende festivalgæster.

5. juli 2008 kl. 12:09 Nanna Balslev
Uffe har selv opfundet transportbåndet, der ved hjælp af jernruller kører kasserne med dåseøl direkte ind i ølboden.
Uffe har selv opfundet transportbåndet, der ved hjælp af jernruller kører kasserne med dåseøl direkte ind i ølboden. Foto: Pelle Rink
Del på Facebook

Kasserne med dåseøl kører i en lind strøm fra den store containerlastbil via en transportbånd med jernruller ind i Tuborgs øltelt i campingområde Vest.

Faktaboks

I ølboden hjælper 50 myreflittige frivillige i grønne Tuborg-trøjer med at få dåseøllene på disken til de tyve tørstige festivalgæster, der venter på at få hver deres kasse med dåseøl ned i festivallejren.

Ved siden af ølbåndet står Uffe Wolstrup. Det er ham, der er hovedansvarlig for, at ølboden i Camping Vest kører som en velsmurt maskine. 

 - Vi tømmer vel et par containere med dåseøl om dagen. Og der er 33 paller med ølkasser i hver container og 90 kasser dåseøl på hver palle. Så det er 71.280 dåseøl pr. contrainer, fortæller han. 

Nyt system

Det er Uffe, der har opfundet transportbåndet, der ved hjælp af jernruller kører kasserne med dåseøl direkte ind i ølboden. Rullesystemet blev introduceret i '96, da festivalen besluttede, at publikum fremover måtte købe hele ølkasser.

- Så måtte vi jo finde den smarteste måde, at lave det på. Dengang var det flaskeøl, og så gjaldt det om at finde et system, så de frivillige slap for at løfte alt for meget, fortæller Uffe Wolstrup, mens han kigger ud over dåseøllene, der kører forbi.

Dåseøl er kommet for at blive

Til daglig kører Uffe Wolstrup rundt i hele landet som ølkusk for Tuborg. Det har han gjort i 30 år. Men på Roskilde Festivalen arbejder han hvert år 14 dage med at få kolde øl ud til folket.

- Det er blevet meget lettere, efter vi er gået fra flaskeøl til dåseøl. De fylder meget mindre og er lettere at transportere. Dåseøl er kommet for at blive, siger Uffe Wolstrup og smiler.

Inde bagved boden står fire frivillige piger med plastikhandsker og sorterer alle de tomme øldåser, som festivalgæster indleverer for at få pant. I alt arbejder 540 frivillige i ølboden i hold af 50-60 mand per vagt.

 Fuglekasse med ølhane

Ude bagved viser Uffe Wolstrup os sin 'baghave' - et område i ægte kolonihavestil med parasol, havebord og en fuglekasse med ølhane, som han selv har lavet.

- Så kan man sidde her og nyde en kold velskænket fadøl om aftenen. Så er det jo lidt som at være på ferie, siger han, inden han med fast hånd skænker en fadøl til Nyhedsavisens fotograf.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites