»Jeg så den i et lille medbragt tv, og Tysklands kansler, Helmut Kohl, så med over skulderen, indtil vi kom foran. Så gad han ikke kigge mere. Jeg sad og grinede, men han sagde bare hrmpf !«
»2. halvleg så vi i en pause af mødet. Alle landene havde sådan nogle delegationsværelser, hvor der var fjernsyn, og alle var interesserede i finalen, og der var selvfølgelig jubel på vores værelse. Bagefter forhandlede vi til langt ud på natten. Jeg forærede mit danske fanhalstørklæde til den tyske udenrigsminister, Klaus Kinkel, og han tog det på til et pressemøde med de tyske journalister. Men det skulle han ikke havde gjort, for de blev skidesure alle sammen.«
»Hollænderen var også begejstret, for han havde jo ringet til mig, efter at vi havde slået dem i semifinalen og sagt, at det var fortjent og flot spillet, og nu håbede han, at vi også slog tyskerne i finalen.«