Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

»Udspil ikke et forsøg på at lefle«

Start et spil på Spigo.dk
Spil

SF s gruppeformand, Ole Sohn, vil sænke danskerne indkomstskat, men afviser, at SF rider med på en liberalistisk bølge.

2. april 2008 kl. 22:24 Signe Bjerre
AppleMark
AppleMark
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Signe Bjerre
Uddannet journalist fra RUC. Er desuden bachelor i antropologi fra Københavns Universitet. Var i praktik på Politiken og har siden været ansat på metroXpress, Danmarks Radio og regionalavisen Hver Weekend - først som journalist og herefter som redakt...

Hvor meget skal skatten på arbejdsindkomsten sættes ned?

- Det har vi ikke lagt en sats på.

 Hvorfor mener SF, at der er brug for en skattereform?

 - Vi har taget udgangspunkt i, at vi lever i en globaliseret verden. Arbejdskraften bliver mere og mere mobil, og derfor er det afgørende, at vi sætter arbejdsindkomstskatten ned. Det gælder alle indkomstgrupper.

Det lyder næsten, som om, du har taget ordene ud af munden på Anders Fogh Rasmussen. Er SF pludselig gået hen og er blevet liberale?

- Nej. Forskellen på Fogh og os er givetvis, hvilken profil det skal have. Vi mener ikke kun, at det skal være de højest lønnede, der skal have skattelettelser. Det bør gælde alle i samfundet højt- som lavtlønnede.

Er det ikke et brud på SF’s årelange parole om, at det er skatten, der skal betale velfærden?

- Vi mener stadig, at skatten skal betale velfærden. Det eneste vi siger, er, at skatten på arbejdsindkomsten skal sættes ned. Det har faktisk været vores politik i et par år. Vi har bare haft svært ved at komme igennem med den.

Hvordan skal skattelettelserne konkret finansieres?

- Det må en uafhængig skattekommission se på. Men det kunne for eksempel være gennem energiafgifter og højere afgifter på cigaretter.

Det virker som om, det er ren strategi for at komme ind i varmen hos Radikale Venstre. Hvad er baggrunden for jerers udspil?

- Vores projekt er, at jo tættere vi kan komme på et fælles fodslag med De Radikale og Socialdemokraterne, jo tættere er vi på at vinde næste valg. Men vores skatteudspil er ikke et forsøg på at lefle. Selvom det kan være svært at forstå med den retorik som De Radikale har brugt i de seneste dage, er det en kendsgerning, at SF og De Radikale er de to partier, der har arbejdet mest seriøst af alle med en skattereform.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
02.04-2008 | 22:45 af SLETTET SLETTET
Fy da. SF begynder at lyde som Cepos :-]]
 
03.04-2008 | 09:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites