Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Udnyt pladsen optimalt, når du flytter hjemmefra

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Det kan være lidt af en udfordring at flytte hjemmefra. Især hvis man skal flytte på kollegieværelse eller et andet sted med kun ganske få kvadratmeter til rådighed. Læs med og få gode råd til ungdomshyblen.

22. juni 2008 kl. 17:45 Stinne Kaasgaard Poulsen
Del på Facebook

Unge, der er ved at flyve fra reden, kan hurtigt miste overblikket, når de pludselig skal flytte på et værelse på bare 12 kvadratmeter. Uanset om man flytter på kollegium eller i et lille, lejet værelse i en af landets studiebyer, kan det være svært at presse seng, bord, garderobeskab, reoler, Playstation, stereoanlæg, computer og måske 20 par sko ind på meget de få kvadratmeter.

Faktaboks

Gode råd til få kvadratmeter

Tænk i møbler med flere funktioner. En sovesofa frem for en dobbeltseng.

Undgå tunge skabe og reoler. Hæng i stedet tøjet frit på stativer.

Sørg for lys i alle hjørner af værelset. Det giver et indtryk af et større rum.

Lad skitøj og rulleskøjter blive hos dine forældre, hvis du alligevel ikke bruger det så tit.

Men tænker man sig om på forhånd, er der dog mulighed for, at de første år som udeboende ikke nødvendigvis behøver at blive klaustrofobisk trange.

Flere funktioner

- Den største udfordring ved at flytte hjemmefra er, at man kommer fra et værelse hos mor og far, hvor man kun skulle have plads til en seng og et skrivebord, fordi man også havde resten af huset til rådighed. Nu skal man til at have plads til både at få gæster på besøg og til at spise på samme værelse, som man sover, siger Kristine Virén, der er fagredaktør og arkitekt hos Boligejernes Videnscenter, Bolius.

Hun råder derfor unge, der skal ud og købe møbler til deres allerførste bolig, til at gå efter møbler med flere funktioner.

- Det kan være en sovesofa i stedet for en seng eller et bord, der både kan bruges som læseplads og spisebord, siger hun.

Desuden råder hun til, at man dropper store, tunge møbler, der kan undværes.

- Når man skal bo på et lille værelse, handler det om at skabe så meget luft i rummet som muligt. Det kan man blandt andet gøre ved at udskifte garderobeskabet med et åbent tøjstativ og ved at lade skiudstyr og andet, man kun bruger sjældent, blive hjemme på loftet hos mor og far, råder boligeksperten.

Tænk utraditionelt

Men selvom boligindretningen på grund af pladsmangel bliver nødt til at være relativ spartansk, betyder det ikke, at det skal være kedeligt.

- Som ung skal man huske på, at man ikke behøver at investere i møbler, som man skal leve med resten af sit liv. Unge skal have lov til at skeje lidt ud med farver og former og være lidt mere sprælske. Det kunne for eksempel være, at man hellere vil spise lidt lounge-agtigt på store hynder i stedet for et almindeligt bord, siger Kristine Virén.

Hun foreslår også at lade tøj, sko og andre ting, man er glad for, stå og hænge fremme til pynt og i det hele taget undgå at efterligne sine forældres boligstil. Eller som hun siger:

- Man kan tidsnok nå at anskaffe et ellipse-bord (design-klassiker af Piet Hein, red.).

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites