Udlændingeservice: Vi vildleder ikke

»Særdeles beklageligt« og »uacceptabelt«.

Faktaboks

Sagen kort

Berlingske Tidende skrev i juli en række artikler, hvori Udlændingeservice kritiseres for at vildlede borgere og for at ikke at oplyse om muligheden for at blive familiesammenført med en udenlandsk ægtefælle via EU's regler.

Ombudsmanden satte straks gang i en undersøgelse af sagen. Den undersøgelse forventes at ligge klar omkring den 1. oktober.

Tirsdag erkendte Udlændingeservice at have vejledt forkert i to konkrete sager. Myndigheden afviser dog at have vildledt borgerne.

SE OGSÅ

V og K sagde god for udvidet ret til familiesammenføring

Helle T. rækker hånden ud til Fogh

DF freder regeringen i udlændingesag

Med de ord erkender Udlændingeservice nu i to tilfælde at have givet journalister fra Berlingske Tidende forkerte oplysninger om reglerne for familiesammenføring.

Det sker i en foreløbig redegørelse til Ombudsmanden, der er ved at undersøge sagen. Udlændingeservice vil dog ikke forholde sig til, om rådgivningen om familiesammenføringsreglerne var god nok i andre tilfælde, hvor myndigheden frikender sig selv for at have gjort noget forkert.

Udelod oplysninger

Sagen handler kort fortalt om danskeres muligheder for at blive familiesammenført i Danmark med en ægtefælle fra et ikke-EU-land. Det har man ifølge EU-reglerne mulighed for, hvis man har haft arbejde i et andet EU-land.

Daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) oplyste allerede i december 2006 til Folketingets integrationsudvalg, at »man blot ved i en kortere periode at tage bopæl i Malmø efterfølgende kunne tage tilbage til Danmark med sin udenlandske ægtefælle«.

Men den oplysning om »kortere periode« gav medarbejderne i Udlændingeservice ikke i den ene af de to telefonsamtaler, som Udlændingeservice ellers frikender sig selv for at have begået fejl i.

I denne samtale søgte journalisten at få oplyst, hvor længe man skulle arbejde i et andet EU-land, før man kunne blive familiesammenført med sin udenlandske ægtefælle i Danmark.

Medarbejderen i Udlændingeservice svarede, at: »(...) man i hvert fald skal regne med at arbejde tre måneder (...)«. Senere i samtalen sagde samme medarbejder, at der ikke er nogen fast grænse, men at det »er en individuel vurdering.«

Slutteligt nævnte den ansatte igen, at journalisten skulle bosætte sig i et andet EU-land i »måske... Lad os bare sige tre måneder til et halvt år eller et eller andet og så tage den derfra og prøve at søge.«

'Ingen kommentarer'

De ansatte i Udlændingeservice oplyste heller ikke i én eneste af de i alt fire samtaler, at myndigheden aldrig har givet afslag på en ansøgning om familiesammenføring efter EU-reglerne med den begrundelse, at beskæftigelsen i et andet EU-land havde varet for kort tid.

Udlændingeservices direktør Henrik Grunnet vil dog ikke forholde sig til, om dette er udtryk for god vejledning.

»Jeg vil hverken lægge fra eller til i forhold til det, vi skriver i redegørelsen. Det vil ikke være rimeligt, fordi ombudsmanden jo fortsat er i gang med sin undersøgelse,« siger han.

'Grundlov' i vejledning

Sagen begyndte i juli, da to journalister fra Berlingske Tidende telefonisk forsøgte at få Udlændingeservice til at oplyse, hvilke muligheder der er for at blive familiesammenført med en udenlandsk ægtefælle efter EU-reglerne.

Svarene fik flere eksperter til at kritisere Udlændingeservice for direkte at vildlede og for at nægte at oplyse borgerne om deres rettigheder.

Udlændingeservice afviser i redegørelsen også at have udsat borgerne for bevidst og generel vildledning om reglerne. Dog vil myndigheden nu skrive en »grundlov« for, hvordan medarbejderne skal vejlede borgere i telefonen.

NYHEDSBREV

 

Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!

Tilmeld

Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.