Danskere uden for arbejdsmarkedet kostede sidste år samfundet dobbelt så meget som året før.
Fra 2008 til 2009 steg udgifterne til arbejdsløshed med otte milliarder kroner til 15 milliarder kroner.
En stigning på 46 procent på blot et år, viser nye tal fra Danmarks statistik.
Udviklingen hænger sammen med, at rekordlav ledighed i 2008 blev afløst kraftigt stigende ledighed i kølvandet på den økonomiske krise.
Samlet set blev de sociale udgifter i samme periode syv procent dyrere.
Udgifterne udgjorde 554 milliarder kroner i 2009 mod 516 milliarder kroner i 2008.
Bortset fra den kraftige stigning i udgifterne til arbejdsløshed og beskæftigelse steg udgifterne fire til syv procent for de andre hoved-grupper af sociale udgifter. Sygdom, alderdom, familier samt invaliditet og revalidering.
Udgifter til administration af de sociale ydelser lå på 15 milliarder kroner i 2009, en vækst på syv procent i forhold til året før.