Superstjernen Alberto Contador kan blive Bjarnes nye guldfugl. Arkiv.
Superstjernen Alberto Contador kan blive Bjarnes nye guldfugl. Arkiv. (Foto: Scanpix, Reuters, FIORENZO MAFFI)

Udenlandske medier sender Contador til Riis

Send til
Debat  0
Anbefal
De hårdnakkede rygter om, at Alberto Contador er på vej til Bjarne Riis' cykelhold tager til. Nu i udenlandske medier.

Torsdag den 29. juli 2010, 11:54

Det skulle være ganske vist.

Under Tour de France har Bjarne Riis og Alberto Contador følt hinanden på tænderne og er nu klar til at indgå en aftale for næste sæson.

"Der skal gå meget galt, hvis Contador ændrer mening og ikke skriver kontrakt med Bjarne Riis," siger den spanske sportjournalist og tæt iagttager af Contador, Juan Gutierrez, ifølge B.T.

Samme melding kommer fra den belgiske sportskanal RBTF, der mener at vide, at parterne allerede har indgået en aftale. Blot en underskrift mangler, lyder det.

Et er sikkert. Contador forlader sit nuværende hold Astana, som han har repræsenteret siden 2008. Det meddelte han tidligere på ugen.

Bjarne Riis er de seneste dage blevet spurgt adskillige gange om de mange rygter, men den tidligere dopingsynder afviser at kommentere nærmere på den megen snak.

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste