Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Fra bunden til toppen

'Uddannelse er skide ligemeget'

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Som lægesekretær skulle man tro, der er langt til en direktørpost i reklamebranchen. Ikke for Christine Feldthaus.

22. feb. 2011 kl. 22:45 Anders Reinholdt Jonssen
Del på Facebook

Da Christine Feldthaus som 20-årig stod i Sønderborg efter at have fået studenterhuen og en højere handelseksamen, anede hun ikke, hvad hun skulle gøre. Så satte farmand ind og sagde: Du kan da måske blive bankelev eller lægesekretær.

Bunden til toppen

Avisen.dk sætter med en række nyheder og portrætter fokus på uddannelsvalg og efteruddannelse.

Med portrætter af danske topchefer, der i starten af deres karriere lavede noget helt andet, end det de gør nu, kan du se, hvad der skal til for at komme til tops.

 

Christine har aldrig kunnet lide tal, så hun gav sig i kast med lægesekretærgerningen. Det havde hendes moster nemlig også gjort.

"Klimaet og hakkeordenen passede ikke til mit gemyt. Der var enormt mange regler og en overhængende jantelov. Mangel på luft. Hvad fanden skulle jeg drive det til. Det kunne jeg ikke se, så jeg gad det ikke, og det var svært at se min fremtid i det miljø," siger Christine Feldthaus.

Nu sparker jeg døren ind

Efter at have færdiggjort sin lægesekretæruddannelse, gik hun en morgen ned til stationen i Sønderborg og købte en togbillet til København. Christine havde besluttet sig for at sparke døren ind til to reklamebureauer og sige: Her er jeg!

Det virkede ikke. Til gengæld faldt hun over en jobannonce i Berlingske 14 dage senere, hvor det ene reklamebureau søgte en kontaktsekretær. Christine besvarede annoncen.

"Jeg synes, det er helt til knold og tot, at I ikke ville se mig, da jeg kom uanmeldt helt fra Sønderjylland for 14 dage siden. Nu er det sidste chance for at få mig med denne ansøgning," skrev Christine Feldthaus.

"Der var 200 ansøgere til det job, men de valgte at kalde mig til samtale, fordi de ville se det uforskammede dyr, der havde skrevet den ansøgning. I virkeligheden kan man vel sige, at jeg truede mig til det job," griner hun.

Det blev Christine Feldthaus' indgangsvinkel til reklamebranchen. Men efter et stykke tid var det ikke udfordrende nok længere. Christine fik samtidig tilbudt et job med kundekontakt hos Ford Motor Kompagni.

"Jeg gik op til min chef og sagde, at jeg havde fået et andet jobtilbud hos Ford. Og hvis jeg ikke avancerer her, så vil jeg rejse videre ud i karrieren," fortæller hun.

De troede ikke på mig

Chefen troede ikke på, at Christine Feldthaus ville gøre alvor af truslen om at rejse, men det gjorde hun. Det passede Christine fint.

Hun har nemlig altid elsket biler, selv om hun netop har solgt sin egen bil for miljøets skyld. I barndomshjemmet i Sønderjylland spillede hun da også bilkort med sin storebror, og hendes store kendskab til biler kom hende også til gode i det nye job.

"Jeg faldt i utrolig godt hak med de bildrenge. Det var et meget formelt og meget maskulint univers. Vi startede alle møder med Gammel Dansk. Jeg synes, det var fedt. Og drengene tabte vist hjertet til mig, fordi jeg interesserede mig så meget for biler. Det kom mig til gode," siger Christine Feldthaus.

Bilglad punkertøs

Det hierakisk opbyggede og formelle miljø var den radikale modsætning til Christine.

"Jeg havde bundpermanent og lignede Frihedsgudinden i nakken. Jeg fik at vide, at det skulle jeg dysse lidt ned, men det struntede jeg i," fortæller Christine Feldthaus.

Siden mistede reklamebureauet Ford som kunde, og så endte Christine Feldthaus faktisk på det første reklamebureau igen, hvor hun fik flere udfordringer. Det førte til, at hun fik en direktørtitel på et tredje reklamebureau.

Hendes struntende stil og direktørpost gav naturligt Christine Feldthaus ekspertstatus i den bedste sendetid på DR.

I dag bruger Christine Feldthaus sine evner som livsstilsekspert og foredragsholder. Hun havde svært ved at se karrierelinjerne foran sig som ung.

"Uddannelse kan man få i praksis. Learning by doing it. De vigtigste egenskaber er flid, gåpåmod og troen på sig selv. Så kan man komme langt. Men sådan er det altså slet ikke mere. I dag bliver der krævet gode teoretiske eksamenspapirer. Desværre," siger Christine Feldthaus.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
23.02-2011 | 08:14 af 123 456
Enig.
Jeg fik efter 4 års læretid, svendebrev som værktøjsmager i 1969, fire år senere blev jeg brandmand i København og fik tilbudt et job som underviser i 1993.
Som ung ved man ofte ikke hvad man vil - så valget af uddannelse er ofte et valg der træffes for at bringe ro i familien og i omgivelserne. Det burde være lige så acceptabelt at man vælger uddannelsen senere i livet.
Stop presset på de unge - og skab ro til at vælge uddannelse og karrriere.
 
23.02-2011 | 08:22 af Lars Nunnegaard
Livets vej er snoet og kringlet!
 
 
23.02-2011 | 09:17 af Søren Bro
det er da ualmindeligt stupidt at sige at uddannelse er "skide ligemeget", når alle undersøgelser viser, at det er de u-uddannede, der har generelt har den laveste livsløn og den største risiko for gentagne arbejdsløshedsperioder.
 
23.02-2011 | 09:26 af Lars Nunnegaard
@ Søren Bro
Du har helt ret. Det kan være man ikke bruger sin oprindelige uddannelse, men man fået lært at lære noget og udvikle sig.
Så uddannelse er ikke lige meget.
Jeg har 5 bag mig, som alle har været brugt og givet blod på tanden til noget andet.
 
 
23.02-2011 | 19:57 af Majbritt Nielsen
Jeg er ret ligeglad med hvad glade tosser siger. Hvis jeg skal ahve udført et stykke vvs, vil jeg gu hjælpe mig have en faglært erfaren person. Hvis jeg skal have et nyt hjerte eller hofte. Så ville jeg løbe skrigende (efter bedste evne) væk, hvis kirugen viser sig at være selvlært kok, der skulle svinge skalpellen.
Det kan godt være at i nogen fag kan man komme langt og godt med nada uddannelse. Og fred med det. Men jeg foretrækker stadig min tandlæge har været igennem en uddannelse først. Også min revisor. :)
 
 
24.02-2011 | 13:45 af lene n
Hvor er det blæret at sige, men nu er ord på tryk jo lidt hårde, hun siger det med et smil,, fordi det gik godt.
Jeg har altid nydt hendes deltagelse i programmer i TV. Men der mangler bare en vigtig pointe..
Uddannelser er ikke kun et stykke papir.
Uddannelser er læring, erkendelse, udvikling, samarbejde, struktur, identitet, glæde og mange andre uvurderlige ting, som ikke nødvendigvis står ved karakteren..
Men den første skole, den første uddannelse er et trappetrin, som du kan vælge at blive stående på, elelr hoppe op eller ned, frem og tilbage.. men det trin står der når du vender tilbage..
Når man har født sine smukke børn, må man ned i de gemte kasser i kælderen eller loftet og finde eksamensbeviserne frem, for nu vil man ind i kampen igen, og der betyder uddannelse, papirer ALT.
Lad være med at hoppe på den lille lykkeligelimpind vi læser her..
Der er altid mennesker der oplever livet som en prob på vandet, succes på succes.. Fint hvis man har netværk, familie og alt er i orden, men der kan opstå livskriser, og der betyder uddannelse en vej igen, en ny mulighed for at klare sig selv, men hvis du vil ind på drømmestudiet fx som for mit vekommende som 39 årig på merit uddannelse, så skal du altså finde dokumentation frem på hvad du har brugt livet til, hvilke kurser osv. og det var da en rejse jeg kan anbefale. Jeg tog min uddannelse på 80% af dagpengene på semiariet alene med 3 børn, men det var det hele værd, og den mulighed ser jeg ikke idag, der sendes en som min dengang i løntilskud i guder..
Det fører ikke til noget som helst.
Så Christine du kan godt pakke den happy story mere ud og komme på banen med lidt bedre råd til alle der har brug for et råd om takle livet....
 
 
24.02-2011 | 14:43 af Carl Nielsen
Jeg synes nu det er befriende at høre fra en der kan klare sig med lidt uddannelse, frem for de selvforherligende uddannede og akademikere, der mener at de har patent på sandheden og niavarna og hvordan menneskelige relationer er og udvikler sig.
 
 
24.02-2011 | 14:47 af Lars Nunnegaard
Carl
Enig, det kan føre vidt at have ideer og kreative evner. Christine Feldthaus startede trodsalt med en uddanelse, hvor hun muligvis lærte at lære.:o))
 
 
24.02-2011 | 14:55 af Carl Nielsen
Helt enig, Nunne - jeg er selv akademiker og har selvfølgelig ikke noget imod uddannelse, men jeg har noget imod uddannelse, hvis uddannelse bliver brugt til at rangere lødigheden og værdien af et udsagn. Og det er der vi er på vej hen !
 
 
24.02-2011 | 15:05 af Lars Nunnegaard
Carl,
Desværre er vi på vej derhen.
 
 
25.02-2011 | 13:43 af lene n
24.02-2011 | 14:43 af Carl Nielsen "Jeg synes nu det er befriende at høre fra en der kan klare sig med lidt uddannelse, frem for de selvforherligende uddannede og akademikere, der mener at de har patent på sandheden og niavarna og hvordan menneskelige relationer er og udvikler sig.
24.02-2011 | 14:55 af Carl Nielsen :Helt enig, Nunne - jeg er selv akademiker og har selvfølgelig ikke noget imod uddannelse.... citat slut..


Skal vi ikke lige lade den stå lidt Carl Nielsen " Akademiker"

 
 
25.02-2011 | 13:45 af Lars Nunnegaard
Hvorfor ikke?
 
 
25.02-2011 | 13:41 af lene n
Kommentar er blevet slettet.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites